Video : Tipsbladet
Superliga

Nu udtaler Roony sig om Fabrizio Romano-historie

Roony Bardghji fortæller i et interview med svensk avis, at han ikke lader sig gå på den omtalte situation med Fabrizio Romano.

Roony Bardghji blev for nylig omdrejningspunktet i en noget speciel sag.

Da det svenske stjernefrø ikke var kommet i aktion for FCK i årets første kampe, skrev verdenskendte transferjournalist Fabrizio Romano i slutningen af februar på det sociale medie X (tidligere Twitter), at det skyldtes hans kontraktsituation.

Det var FCK ude og afvise over for blandt andre Tipsbladet.

- Det har intet på sig. Holdet bliver som altid ene og alene udtaget ud fra sportslige hensyn i FC København, lød det fra “løverne” i et skriftligt svar.

Siden fik Romano kritik for historien af blandt andre Peter Christiansen, sportsdirektør i FC København.

Nu udtaler Roony Bardghji sig selv om sagen i et interview med Expressen. Og ja, han lader sig ikke gå på af situationen.

- Det eneste, jeg har at sige til det, er, at det faktisk ikke generer mig overhovedet. Det er ikke noget, jeg tænker over, men jeg prøver bare at fokusere på, hvad jeg skal, når jeg får spilletid. Ikke meget mere end det, siger han.

Roony Bardghji, 18 år, har i de seneste kampe fået spilletid for FC København. I sæsonen står han noteret for 33 kampe med 11 mål til følge.