Nørgaard har planen klar mod AGF: Kølighed og kynisme er påkrævet
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Nørgaard har planen klar mod AGF: Kølighed og kynisme er påkrævet

I Lyngby har klubbens træner Thomas Nørgaard bemærket, at lørdagens modstander fra AGF har fået en markant stærkere defensiv på det sidste.

Lørdagens Superliga-kamp mellem Lyngby og AGF kommer for førstnævnte til at handle om, hvordan de skal få lirket aarhusianernes defensiv op. Her har Lyngby-træner Thomas Nørgaard en klar forestilling om, hvordan det skal ske.

Det fortæller han om i et interview på klubbens officielle hjemmeside.

- AGF har i forårets to første kampe spillet ud fra en solid defensiv, og de er blevet markant sværere at score imod. Så vi bliver nødt til at have lidt mere kynisme og kølighed i de afgørende situationer.

- Det bliver en svær kamp på flere parametre, og vi skal være klar til at modstå det pres, som vil komme undervejs i kampen. Derudover har de nogle dygtige individualister, hvor specielt Tobias Sana har lyst op i de to første kampe, siger Thomas Nørgaard,

Lyngby var i vinterpausen tæt på at gå konkurs, men reddede sig. Dog forlod en række spillere klubben i den periode, men Lyngby-træneren ser alligevel, at der bliver lagt mere og mere på dag for dag.

- Tiden arbejder jo for os som træningsugerne går. Vi har muligheden for at træne og arbejde på relationerne holdet imellem, og spillerne har bragt masser af humør og arbejde ind i den forgangne træningsuge. Det humør og den opportunisme skal vi bruge til at få et godt resultat og afsæt til en travl kommende uge, lyder det fra ham.

Kampen mellem Lyngby og AGF spilles klokken 16, og den vises direkte på TV3 Sport.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.