Video : Tipsbladet
Superliga

Niels Frederiksen om ny spiller: Han har et kæmpe udviklingspotentiale

Niels Frederiksen ser store fremtidsperspektiver i Tobias Børkeeiet, men han kan også styrke holdet her og nu.

Der har været stille på den transfermæssige front i Brøndby IF denne sommer, men i dag kom en forstærkning af kaliber med tilgangen af Tobias Børkeeiet fra Stabæk.

Også internationale klubber var med i kampen om Børkeeiet, og det er da også en spiller, der kan forbedre Brøndby IF med det samme – og der kan bygges meget på.

- Det er en rigtig spændende signing. Først og fremmest er det en ung spiller på et højt niveau, der allerede har spillet mange kampe for Stabæk. Vores vurdering er, at han har et højt niveau nu, men han har også et kæmpe udviklingspotentiale, siger Niels Frederiksen til klubbens hjemmeside.

- Vi håber, at han kan tage det næste skridt i sin udvikling her, hvor han – med al respekt for Stabæk og den norske liga – kommer til at spille på et højere niveau og med bedre spillere omkring sig. Han er en form for playmaker med et ekstremt godt pasningsspil både kort og langt, og han har et rigtig godt blik for spillet – specielt i bevægelserne foran ham på banen.

20-årige Tobias Børkeeiet skal angiveligt koste omkring ti millioner kroner.