Det lignede længe en kamp, der skulle ende 1-1, da AaB havde Brøndby på besøg i Aalborg søndag aften, men med fem minutter tilbage af den ordinære spilletid sendte indskiftede Tom van Weert bolden i kassen til en AaB-sejr på 2-1.
Når Brøndbys cheftræner Niels Frederiksen ser tilbage på kampen, så ærgrer det ham, at man havde så mange farlige boldtab, som skulle vise sig at blive afgørende for opgøret.
Læs også:Brøndby-profil afviser: Man kan ikke snakke om krise
Det fortæller han om i et interview på Brøndbys officielle hjemmeside.
- Vi var ganske godt tilfredse med første halvleg og er i fin kontrol, men jeg synes stadig, der mangler den sidste kvalitet på den sidste tredjedel. Vi fik spillet fint op ad banen og lavede nogle fine ting, men så manglede den sidste afgørende pasning, siger han og fortsætter:
Læs også:Maxsø træt af Brøndbys anden halvleg: Vi stoppede med at spille
- I anden halvleg smider vi simpelthen et hav af bolde oppe på deres halvdel og dermed sætter dem i gang på nogle omstillinger, som er giftige for os. Så vi havde dårlig kvalitet på bolden i anden halvleg, og det bliver for let for dem, lyder det fra Niels Frederiksen.
Brøndbys næste opgave er mod Ledøje-Smørum i pokalturneringen på torsdag. Derefter venter et møde med OB søndag.
Læs også:AaB tog taktstokken og slog Brøndby
Læs også:Tom van Weert: Sejren var for Jacob Friis
Læs også:Bedst og værst: Feher fik fremragende debut som cheftræner i AaB