Video : Tipsbladet
Superliga

Nicolai Vallys skal undersøges mandag

Nicolai Vallys skal undersøges mandag, fortæller han.

Det lignede ballade med kravebenet, da Nicolai Vallys og Thomas Delaney i anden halvleg var i en duel. Men Brøndby-stjernen ville gerne på banen igen - han endte dog med at blive udskiftet.

Efter kampen fortalte Nicolai Vallys til TV 2 Sport X, at han har ondt i skulderpartiet, hvor det altså lader til at være lidt problemer med kravebenet.

- Det skal tjekkes i morgen, og så må vi se. Jeg håber, det er bedre, end det føles, siger Nicolai Vallys umiddelbart efter kampen.

Vallys havde selv Brøndbys måske mest farlige afslutning, da han fra kanten af feltet sparkede bolden lidt over mål.

I det hele taget blev det københavnske derby en fuser, og når alt kommer til alt, ender man formentlig med at tale om den fanballade, der var inden kampen.

For Nicolai Vallys vil det være en bet at blive ramt af en ny skade, da han har arbejdet for at finde sin form, efter han startede sæsonen med en skade.