Video : Tipsbladet
Superliga

Nicolai Boilesen ser todelt FCK-præstation

FC København spillede en stærk første halvleg, men gik ned i kadence efter pausen mod AC Horsens.

Selvom FC København skraber den ene sejr hjem efter den anden, har de været meget svingende i løbet af en kamp. Det kom til udtryk igen mod AC Horsens.

I de første 45 minutter gik FC København nemlig målamok, da både Denis Vavro, Viktor Fischer og Jonas Wind fandt vej til netmaskerne, men efter pausen var det et lidt andet hold, der var på banen, da de lukkede et mål ind, mens Federico Santander til gengæld sikrede 4-1-sejren.

- Vores 1. halvleg var god, og vi gjorde alt det, som vi havde talt om at gøre. Vi fik presset dem højt og fik også scoret tre gode mål. Men 2. halvleg var ikke god nok, vi spillede ikke hurtigt nok og lavede også en del tekniske fejl, og det førte så til en række halve situationer, hvor de var farlige.

- Der var nok 5-10 minutter efter reduceringen, hvor deres game-plan lykkedes lidt bedre end vores. Der var egentlig ingen grund til at lukke dem ind i kampen, men det endte jo så også med, at vi fortjent lukkede opgøret med scoringen til 4-1, og nu er vi så klar til næste fredag i Horsens, siger Nicolai Boilesen til fck.dk.

FC København har efter vinterpausen vundet ni kampe og tabt tre.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.