Nicklas Helenius som Bendtner-alternativ?

AaB’s angriber Nicklas Helenius er holdets klareste salgsprofil og kan blive meget svær at undvære for Superliga-holdet i den nye sæson.



Bragt i Tipsbladet 6. juni:

Han blev den bedste, danske målscorer i den seneste sæson i Superligaen. Nicklas Helenius var især i foråret en afgørende faktor for AaB, og med ni scoringer i 15 kampe i 2012 var han med til at sikre sit hold en sikker midterplacering.

Det er ellers ikke længe siden, fodbold-Danmark skulle til at lære AaB-angriberens navn. I sidste spillerunde i 09/10-sæsonen fik han sin debut efter 77 minutter mod HB Køge, og den unge mand blev i flere mediers referat af kampen omtalt som Nicklas Jensen, mens han i andre blev kaldt ved sit mellemnavn Helenius. Allerede sæsonen efter slog han dog sit navn fast. Her blev han nemlig førsteindskifter, og i den seneste sæson i ligaen tog han endda skridtet videre. Vi kender historierne om EM-kandidaturet efter de 14 sæsonmål, og dermed er Helenius’ udvikling gået hurtigt.

Det har Helenius’ træner Kent Nielsen også lagt mærke til, og han er imponeret over, hvor hurtigt Helenius har formået at bide sig fast i seniorfodbold.

”Alle har fra et tidligt punkt kunnet se, at Nicklas har haft en evne til at score mål. Op gennem ungdomsrækkerne har han gjort det, men måske bidrog han ikke med så meget andet end det. Alle ved også, at mange før Nicklas har scoret mål i ungdomsrækkerne, men ikke haft held med at overføre det til senior. Det har han. I sin anden sæson på førsteholdet fik han en lidt større håndfuld kampe, end han måske skulle have haft, fordi AaB’s trup ikke var så bred, og der så man, at han svingede i sine præstationer. Specielt i den første sæson. Han havde mange gode aktioner og også en del mindre gode. I sidste sæson fyldte han mere – både defensivt og offensivt, og han er blevet stabil. Han er blevet stærkere og har fået mere erfaring, men han er også blevet mere energisk. Han bevæger sig simpelthen mere, end han har gjort tidligere, og det har i den grad været med til at give ham de 14 scoringer,” siger Kent Nielsen.

Træneren har store forventninger til Nicklas Helenius, som Nielsen mener, går en udfordrende sæson i møde.

”Nicklas tog et vanskeligt skridt, da han gik fra U19 til Superliga. Nu har han vist, at han kan score mål på dette niveau, men han er også oppe på et så stort antal mål og gode præstationer, at der kommer nye udfordringer. Modstanderne snakker mere om ham nu, og det kommer til at kræve endnu mere af ham. Derfor er det store spørgsmål, om han kan gentage det i sæson to? Det tror vi meget på her i klubben.”

Ikke Premier 
League-klar
Spørgsmålet er så, om Helenius overhovedet får mulighed for at gentage bedriften fra sidste Superliga-sæson. Udlandet har ikke overraskende bud efter ham, og mens hollandske klubber som Roda tidligere i vinterpausen blev nævnt som bejlere til angriberen, er kvaliteten hos de interesserede klubber steget i takt med, at Helenius har bombet i foråret. Således bekræftede spillerens agent Mads Bach Lund for nylig, at engelske klubber holdt øje med ham. Mere konkret skrev engelske medier, at Fulham, Norwich og West Bromwich ville have AaB’eren, men det ville ikke umiddelbart være sundt for Helenius at bytte Danmark ud med England lige nu. Det vurderer ekspertkommentator hos CANAL9 Erik Rasmussen.

”Han er kun 21 år gammel. Når han er 23-24 år gammel, så kan jeg godt forestille mig, at han ville have udviklet sig så meget, at han ville være god nok til en storklub – men det kræver altså også, at hans udvikling fortsætter med at være god.”

”På nuværende tidspunkt tror jeg ikke, at han ville kunne slå igennem på et Premier League-hold. Det kræver simpelthen, at han udvikler sig mere på det fysiske og det tekniske område. Man ser jo ofte unge, danske spillere skifte til udenlandske klubber, men aldrig får deres gennembrud, og derfor kommer de hjem igen. Det ville være synd, hvis han skiftede til Premier League nu, synes jeg. Jeg tror virkelig, han har et potentiale, og hvis han får bygget på i løbet af de kommende år, så tror jeg, han har en chance for at slå til. Men det kræver, at han spiller kampe i mellemtiden. Du får ikke det samme ud af det, hvis du bare træner. Han kommer ikke til at spille fast i Premier League lige nu – det er jeg sikker på, og derfor bør han blive hjemme i Superligaen,” siger Erik Rasmussen.

”På den anden side vil den største fare for ham, hvis han bliver i Danmark, være, hvis han løber ind i et formdyk, som gør han mindre attraktiv. Det tror jeg bare ikke sker. Han er en god type, og jeg tror, han vil fortsætte med at score mål i Superligaen, hvor han også bliver bedre.”

Kent Nielsen har selv spillet i Premier League hos Aston Villa, og selv om han også vil råde angriberen til at blive i Nordjylland lidt endnu, så lukker han ikke for Helenius’ muligheder for at komme til England i fremtiden.

”Premier League er et af de sværeste steder at slå igennem. Nogen slår igennem på fysik, mens andre slår igennem på en anden helt fantastisk spidskompetence, men generelt må man bare sige, at det kræver stor fysik at spille derovre – det vil også gælde for Nicklas. Hvis han skal spille der, så skal han have lidt mere at slå igen med rent fysisk.”

”Han er ikke for stor til at tage en sæson mere i AaB, og hans udfordring her vil være at gentage det i næste sæson. Man kan sikkert finde eksempler på spillere, som har haft en god sæson og som derfor gennemgår samme rygte-strøm som Nicklas gør nu. Alle vil gerne hæve dem op til et niveau, som for mange spillere er svær at leve op til, og derfor vil jeg sige, at han skal fastholde sit niveau her, hvilket vi tror, han kan,” siger Kent Nielsen.

De nemme mål skal gøre Helenius farligere

Et andet forbedringspunkt afslørede sportsdirektør Lynge Jakobsen, da AaB i foråret vandt med 3-1 over Silkeborg. Godt nok scorede Helenius hattrick i kampen, men midt i roserne ramte han en anden af Helenius’ mangler.

”Specielt er jeg glad for målet til 2-1, hvor han står derinde. Helenius har jo hidtil lavet de fremragende mål, vi elsker at se. Men angriberen der virkelig vil frem, han står tæt inde under målet og scorer med både skulderen og knæet engang imellem,” sagde sportsdirektøren efterfølgende.

Helenius evne til at score flotte mål har i den forgangne sæson også overskygget evnen til at lave netop disse ”lette mål”. Derfor skal Helenius gøres mere alsidig.

”Vi kunne godt tænke os at gøre Nicklas endnu bedre i feltet. Nicklas scorer mange mål fra feltets kant, men han skal også kunne score de mere nemme mål. Opfølgninger blandt andet. Jeg kan godt forstå, at folk siger, at han skal være bedre på førsteberøringen – især hvis man spiller med en enlig angriber, som skal være en mere decideret spilstation, for i den rolle er det klart, at Nicklas har nogle ting, han skal forbedre,” siger Kent Nielsen og bliver bakket op af Erik Rasmussen.

”Det er meget rammende, når man siger, at topangribere også skal score nemme mål. Det er ofte spørgsmålet om at have målnæsen og instinktet, men det handler også om rutine, og det er bare en vigtig ting. Det får du kun ved spilletid. Det, jeg synes, han skal forbedre allermest, er dog igen, at han skal blive stærkere fysisk. Skulle han ende i en større liga allerede nu, ville han få svært ved at matche større og stærkere spillere. I øvrigt synes jeg heller ikke, at hans førsteberøring er god nok endnu. I løbet af et år eller to – og med målrettet træning – vil han være klar til en større liga, hvis udviklingen fortsætter,” vurderer Erik Rasmussen, som også ser Helenius få en rolle på landsholdet i fremtiden.

”Han er den af de danske angribere, der vel minder mest om Bendtner. Jeg mener også, at Helenius på sigt ligner det mest oplagte alternativ til Nicklas Bendtner på landsholdet. Især hvis Nicklas Pedersen fortsætter med at løbe ind i skader. Morten Olsen har jo vist, at det er den type angribere, han vil bruge, og derfor kan der blive plads til Helenius på et tidspunkt. EM i sommer var for tidligt for ham. Han mangler stadig noget, og han skal tage det stille og roligt. Det skal vi også. Vi skal have forventninger til en spiller med hans potentiale, men vi skal også huske, at han kun er 21.”

”Vi bøjer os ikke i støvet for enhver”
På trods af forbedringspunkter bør Helenius allerede på nuværende tidspunkt kunne lukke nogle af de økonomiske huller i AaB’s halvtomme pengekasse. På sportsdirektør Lynge Jakobsens kontor vil henvendelser på angriberen bestemt heller ikke blive afvist ved døren.

”Lige nu har jeg ikke noget konkret bud liggende, men jeg ved, at der er nogen, der snakker om ham. Det kan man se på den kommunikation, der er i medieverdenen med agenter, klubber og så videre. Konkret har jeg ikke noget nu, men jeg er ret sikker på, at det kommer inden vinduet lukker i denne omgang.”

”Jeg tør ikke sige noget om, hvor stor sandsynlighed der er, for at han bliver solgt nu her. Det, jeg siger, er, at jeg ikke er i tvivl om, at nogen kommer på banen. Spørgsmålet er så bare, om det så er noget, vi vil, når det kommer til stykket. Der er jo ingen af os, der er uundværlige. Hvis du vil se det, så skal du prøve at stikke en finger i et glas med vand og måle hullet bagefter. Jeg vil dog sige, at det tætteste vi kommer på en der er uundværlig i vores trup lige nu, så er det Nicklas Helenius. Han bliver nummer to på topscorerlisten, han er ung og han har et udviklingspotentiale, der kan flytte ham meget mere, end det vi har set indtil nu. Vi bøjer os ikke i støvet for enhver, når det kommer til Helenius,” siger Lynge Jakobsen om Helenius.





FCK-stjerne er topprioritet i denne klub



EKSKLUSIVT

Monstersalg: FCK-boss blæst bagover


Kæmpe Thomas Frank-hyldest: Har set fantastisk ud

FCK skal møde Tysklands ‘Sir Alex’



Storspillende dansker har Messi-drøm

Fanklubben: Her er Superligaens 5 bedste målmænd

Far lønforhandlede med søn

Ny City-nedtur: Stjerne ude i fire uger

Peter Schmeichel gik amok



HELT VILDT

Pistol-skandale: Nu ophæver dansk keeper


I centrum før Brøndby-kamp – nu er den gal igen

Langtidsskadet dansk stortalent forlænger til 2028

Hård kritik af Rasmus Højlund

Eksperter i chok: FCK køber én til denne position



Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer


Drømmer om at leje German Onugkha

Pludselig dukkede Braithwaite op – så jublede de

Her er FCK’s modstander i Conference League

Spotpris: Så billig er Superligaens bedste spiller

Kasper Dolberg melder klart ud om transfer



Patrick Dorgu har sagt ja til denne klub

13 skarpe til lørdagens Tips 13

Vildt sympatiske Schmeichel hyldes: ‘Uhørt klasse’

‘AC’ forventes at få comeback i Saudi-Arabien



Dansker tæt på 10. klubskifte i Italien

Droppet af Randers: ‘Stort mysterie for mig’

Lurer på Brøndby-stjerne: ‘De skal slå til nu’

Farvel til Brøndby-legende: Jeg var så uheldig

Amorim om United-stjerne: Han er vred på mig

Karakterer: En vanvittig genistreg, Viborg!

Fanklubben: Tidl. OB’er ville passe perfekt i AaB

Björn Wesström fyret


TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din klub i vinterpausen


Karakterer: Enmandshær – sikke en åbenbaring

Hylder Bo Henriksen: Vanvittigt hvis det ikke sker

Afsløring: SL-rivaler er vilde med AaB-kaptajn

Milliongave til dansk klub

Nathan Trott overrasket over Neestrup-beslutning

Eksperter uenige: De kommer i pokalfinalen

FCM trækker storklub i Youth League

AaB-chef er rasende over rødt kort!

Afslører planen for Mileta Rajovic

– Vi har samme ambitioner som med Kasper Dolberg og Robert Skov

FC København sælger midtbanespiller

I svime over Thomas Frank: Deres vigtigste våben

Fyret tirsdag: ‘Har allerede fået henvendelser’

Spillede for ærkerivalen, nu er han ansat i FCM

Karakterer: Han ligner et fejlskud, AaB