Nicklas Bendtner: Når bare det første mål kommer
Foto: Getty Images
Superliga

Nicklas Bendtner: Når bare det første mål kommer

Endnu målløse Nicklas Bendtner fortsætter jagten på sin første scoring i FCK-trøjen.

Han har sådan set scoret for FC København -.og oven i købet mod Brøndby IF. Men det var blot i en reserveholds-kamp. Så endnu er Nicklas Bendtner fortsat uden officielle mål for FC København siden sin ankomst hos de danske mestre. 

Bendtner er noteret for fem kampe i ligaen - de seneste to fra start, men han har fortsat sin første afslutning inden for rammen til gode. 

Læs også:FCK venter med Bendtner-beslutning: Fire måneder er jo ikke meget tid

Den 31-årige angriber tager dog det store fokus med ro og arbejder hårdt og målrettet videre for at opfylde krav og ønsket om at få hul på bylden.

- Jeg synes, at det er gået godt for mig personligt. Jeg føler, at formen er, hvor den skal være, og jeg arbejder knaldhårdt for, at det skal lykkes at få scoret. Og når det først kommer, skal der nok komme mere og mere, siger Nicklas Bendtner til eb.dk

Selv føler han, at det kun lige er de sidste marginaler, der gør, at han får skubbet bolden det sidste stykke over stregen, og arbejdet fortsætter også torsdag aften, hvor FC København spiller Europa League på udebane mod Dynamo Kiev. 

Læs også:Optakt: Dynamo Kiev - FC København

Han har resten af efterårs-sæsonen til at overbevise manager Ståle Solbakken om. at kontrakten skal forlænges - det betyder også, at der endnu er 12 kampe fordelt på liga, pokalturnering og Europa League til at få gang i målscoringen. 

Læs også:Solbakken udtager forvokset trup til Kiev: Grytebust er med igen

Læs også:Kiev-spiller før FCK-kamp: Verbic skal nok give os alle hemmelighederne

Læs også:Kortglad tyrker passer fløjten i FC Københavns Europe League-kamp torsdag

Læs også:Se videoen: Bendtner tager tykt pis på sig selv i ny reklame