Hvis corona-smitten får så meget tag i Danmark, at de danske fodboldturneringer ikke bliver genoptaget, vil den nuværende stilling 3F Superligaen, Nordicbet Ligaen og 2. division være gældende for, hvem der vinder, rykkker op og ned.
Det har Divisionsforeningen meddelt med turneringschef Peter Ebbesen i spidsen.
Som tipsbladet.dk tidligere i dag kunne fortælle er flere klubber ganske fortørnede over den beslutning, da det betyde, at de klubber, der i øjeblikket uheldigvis ligger til nedrykning må lade livet i i deres respektive rækker.
- Det må ikke være én mand, som vælger, hvad konsekvensen er. Det er ganske rystende, hvis vi som klubber ikke kan komme til at beslutte, hvad der skal ske, siger Hobro-formand Lars Kühnel til tipsbladet.dk.
Nu er 10 klubber fra Superligaen og divisionerne gået sammen og har forfattet et protestbrev til Divisionsforeningen.
Her fremgår det, at klubberne selv vil have indflydelse på beslutningen om, hvordan turneringerne skal afgøres, hvis det ikke bliver muligt at spille flere kampe.
- Indledningsvist kan det konstateres, at alle ligaer i Europa drøfter, hvad konsekvenserne skal være i det pågældende land, hvis sæsonen ikke genoptages. Det kan også konstateres, at disse drøftelser pågår imellem fodboldforbundene og klubberne i den række, som beslutningen vil påvirke og få betydning for.
- Det kan også konstateres, at der ikke i de forskellige regelsæt i de nationale ligaer er taget højde for en sådan situation som et virus-udbrud i landet (Europa/verden), og at de mulige løsningsforslag, som er på bordet, stort set er de samme i alle ligaer.
Læs også:Randers-træner undgår fanfora og sociale medier: Vil ikke i dårligere humør
- Lad os tage England som eksempel, der er følgende muligheder nævnt:
1. Aflys ligaen, der kåres ikke en mester og ingen klubber rykker op eller ned.
2. Færdiggør ligaen når muligt.
3. Ligaen slutter som den er nu
4. Liverpool mester, ingen nedrykkere, men to oprykkere.
- I ingen af landene ser det ud til, at en beslutning af så væsentlig og principiel og økonomisk betydning træffes af en ansat administrator (embedsmand) uden om de involverede klubber, lyder det blandt andet i brevet.
Klubberne slår fast, at de vil have mulighed for at have indflydelse på, hvilken løsning, der vil være den bedst mulige og mest fornuftige - det uanset om det så måtte blive den samme løsning som bestemt af Divisionsforeningen
Læs også:Norsk toptræner har meldt sig som sygeplejerske
- Skulle et flertal af klubberne vælge den model, at det er stillingen pt., som skal være afgørende, er nedennævnte klubber, som oven for anført, indstillet på at følge dette, idet det så har været klubbernes vilje efter en fair drøftelse, og efter alle har set hinanden i øjnene. Men vi har behov for at blive hørt om vores egen skæbne.
-.... Det er således naturligvis alles store ønske, at vi kommer til at spille igen, på den ene eller anden måde, så der sikres en sportslig fair afslutning på sæsonen afgjort på de danske stadions. Det er vores håb og forventning, også med udsættelsen af EM.
Brevet - som du klæse i fuld længe her - er underskevet af Hobro IK, Esbjerg, Randers FC, Næstved Boldklub, FC Roskilde, Holbæk B&I, Skovshoved IF, Vejgaard, Boldspilklub, Slagelse B&I og Ringkøbing IF.
Hvis man undrer sig over, hvor Silkeborg IF fra Superligaens sidsteplads står i sagen - så kan du læse det her
Læs også:Agent hinter til Pogba-skifte: Vil skaffe stor spiller til Real Madrid
Læs også:Klubberne er uenige: Én mand kan ende med at udpege nedrykkere
Læs også:Norge breakede EM-aflysning: Vi var lige hurtige nok