Opgaven er simpel.
Hvis FC København-spillerne vil være sikre på at få en længere ferie og undgå en direkte kamp mod enten OB eller AC Horsens om europæisk deltagelse, så skal der hentes tre point, når FC Nordsjælland kommer på besøg i Telia Parken søndag.
Det må derfor også være et boost for Ståle Solbakken, at han igen kan udtage Dame N'Doye, som har været skadet i det meste af foråret.
Den 35-årige senegaleser fik næsten fuld spilletid mod AGF i starten af denne måned, men derudover har angriberen ikke spillet siden Celtic-kampen i slutningen af februar.
N'Doye er således en del af den 19-mandstrup, der kan komme i aktion mod FC Nordsjælland søndag. Rasmus Falk glider til gengæld ud af truppen på grund af karantæne, mens også Viktor Fischer, Ragnar Sigurdsson og Michael Santos stadig er ude med skader.
Der er kampstart i København klokken 19.00 søndag aften.
Hele FCK-truppen kan ses nedenfor. Én enkelt spiller skal sorteres fra inden kampstart.
FCK-trup til kampen mod FC Nordsjælland
Guillermo Varela
Pierre Bengtsson
Sotirios Papagiannopoulos
Andreas Bjelland
Jens Stage
Nicolaj Thomsen
Carlos Zeca
Mohamed Daramy
Sten Grytebust
Dame N'Doye
Pep Biel
Karlo Bartolec
Bryan Oviedo
Nicolai Boilesen
Karl-Johan Johnsson
Jonas Wind
Robert Mudražija
Victor Nelsson
Mikkel Kaufmann