Mukhtar: Det bedste valg i min karriere
Foto: Lars Ronbog/GettyImages
Superliga

Mukhtar: Det bedste valg i min karriere

Brøndby-spilleren var ikke i tvivl, da han fik tilbuddet om at gøre opholdet i klubben permanent.

Hany Mukhtar har netop forlænget sin kontrakt med Brøndby IF, så han fra 1. juni er fast spiller i klubben. 

Brøndby har altså gjort brug af frikøbsklausulen i lejekontrakten med den snart tidligere Benfica-spiller.

Hovedpersonen selv er glad for succesen i Alka Superligaen og fortæller, at det har været et nemt valg for ham.

-  Det har været et stort ønske for mig at komme til en klub, hvor jeg kunne indgå og bidrage til et større fællesskab. Før jeg kom til Brøndby, havde jeg et par svære sæsoner, hvor spilletiden var knap, og jeg følte ikke, at jeg kunne bidrage med meget. Da jeg kom til Brøndby IF var jeg derfor opsat på at starte på en frisk. Det er det bedste valg, jeg har taget i min karriere. I Brøndby IF har jeg fundet min spilleglæde igen, ikke mindst takket været mine holdkammerater og klubbens fans, som har været helt utrolige, siger Hany Mukhtar til klubbens hjemmeside.

Hany Mukhtar får fire år i klubben.