Video : Tipsbladet
Superliga

Morten Bisgaard skal nu prøve sig af som cheftræner

Vejles U17-hold kommer nu til at få den tidligere landsholdsspiller Morten Bisgaard som cheftræner.

Den tidligere landsholdsspiller Morten Bisgaard har siden 2018 været en del af Vejle Boldklub, hvor han blandt andet har været assistenttræner, og nu venter der en ny opgave til ham.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse. 

Læs også:Kun få i VB kaldes tilbage: En prioritering

Det drejer sig om rollen som cheftræner for Vejles U17-hold, hvor Kim Leth Andersen har forladt stillingen for at rejse til AaB, hvor han nu skal have ansvaret for deres U19-mandskab. Nu mener Bisgaard, at timingen er den rigtige for ham.

- Efter Kim Leth Andersens fratrædelse blev jeg kontaktet af (talentchef red.) Steen Thychosen omkring det ledige trænersæde. Jeg har lært meget og er blevet inspireret af både Adolfo Sormani og Constantin Gâlcă i min tid omkring divisionsholdet, og jeg føler, at tiden til igen at være holdansvarlig er den rette, siger Morten Bisgaard.

Læs også:TV2 hyrer nye fodboldkommentatorer: Vejle-træner scorer sit tredje job

Bisgaard har også været analytiker for førsteholdet, hvor det nu bliver en opgave, som bliver fordelt mellem trænerstaben omkring Constantin Galca, og på U17-holdet kommer Bisgaard til at få Mads Nissen og Jacob Thychosen som assistenter.

I øjeblikket er Bisgaard også i gang med at tage Pro-licens-træneruddannelsen.

Endvidere fungerer Morten Bisgaard også som fodboldekspert på TV 2, hvor han blandt andet dækker kampe fra den italienske Serie A, hvor han i sin aktive karriere spillede for Udinese.

Læs også:Vejle har trænerholdet klar: Ny rolle til Morten Bisgaard

Læs også:Bisgaard tager et år mere med U17-landsholdet

Læs også:Ny Vejle-træner tager to landsmænd med til Nørreskoven