Møder FCM i dag: Jeg skal styre mine følelser

Da Mikael Anderson i 2013 tog fra AGF til FC Midtjylland lige omkring sin 15-årsfødselsdag, var det et slidt træningsanlæg, teenageren forlod.

I vinteropstarten og i de kolde måneder måtte AGF's Superligahold ofte træne andre steder i byen eller oplandet, når der stod vand på bane 1, og selvom klubhuset var enormt hyggeligt og stemningsfyldt, var det også 75 år gammelt og på mange måder underlegent sammenlignet med, hvad større serieklubber har at arbejde med.

– Da vi flyttede til Danmark, blev jeg lynhurtigt AGF-fan, for i Harlev holder alle med AGF. Jeg fik et bånd til klubben. Jeg spillede vel et års tid i Harlev, og så tog jeg selv initiativ til at tage til åben træning på U/12 i AGF. Jeg og en kammerat tog herind, og jeg fik spillet mig på holdet. Da jeg var U/13-spiller, blev jeg rykket en årgang op, så jeg spillede sammen med blandt andre Mikkel Duelund. Det var en sjov tid, husker Mikael Anderson.

Men det var også en tid, hvor AGF mistede først Viktor Fischer i 2009, Mikkel Duelund i 2012 og så Mikael Anderson i januar 2013. Det var cremen af ungdomsarbejdet i AGF, og det var i alle tre tilfælde FC Midtjylland, der var på rov.

Da AGF året efter rykkede ud af Superligaen og ansatte Jacob Nielsen fra Randers FC som direktør, var noget af det første, han og formand Lars Fournais satte under lup, træningsanlægget på Fredensvang.

Nielsen sagde også kort tid efter sin ansættelse, at man skulle gøre alt, der stod i klubbens magt, for at man ikke igen mistede de bedste ungdomsspillere til FC Midtjylland.

Og nu er træningsanlægget sat i stand, det hyggelige klubhus er blevet revet ned og erstattet af et dobbelt så stort og tidssvarende byggeri med gode faciliteter.

Og en af dem, der slap væk, købte AGF for en måned siden tilbage fra FC Midtjylland for et beløb på op mod 15 millioner kroner.

– Det var 100 procent et professionelt valg at at tage til FC Midtjylland dengang. De var de eneste, der virkelig havde et stærkt akademi og havde fuldstændig styr på tingene, og leverede salg af unge spillere til udlandet. Det var der ikke ret mange, der kunne dengang. De var de bedste i Danmark på ungdomssiden dengang. Nu er vi ved at komme godt med i AGF. Der er opgraderet på alle områder, siger Mikael Anderson.

Omvejen førte ikke helt i mål
Da vi i november 2019 senest havde et stort interview i Tipsbladet med Mikael Anderson, var det under overskriften ”Omvejene til toppen” og med en henvisning til filmen 'Sliding Doors', der var i biograferne, da Mikael Anderson blev født i 1998, og handler om de små forskelle og beslutninger, der kan gøre en stor forskel på menneskers liv.

I 2019 var Gustav Wikheim blevet solgt fra FC Midtjylland og havde givet Mikael Anderson bedre muligheder for at komme på det FCM-hold, han allerede som 17-årig havde følt sig klar til at spille for.

Et par dage efter interviewet blev Mikael Anderson for første gang udtaget til Islands A-landshold, han var i startopstillingen til en 4-1-sejr over FC København, men det skulle så også vise sig at være højdepunktet for Anderson i FC Midtjylland, i hvert fald hvad angår en plads i startopstillingen.

For en anden ung spiller, Jens-Lys Cajuste, fik et gennembrud, især efter Superligaens ufrivillige coronapause fra marts til juni 2020.

Anders Dreyer blev købt i Brighton for et tocifret millionbeløb i januar 2020, Pione Sisto kostede også FC Midtjylland dyrt i transfer og ikke mindst løn, da han kom til i transfervinduet op til 2020/21-sæsonen, og så var Mikael Anderson pludselig reserve i en grad, så AGF bød nogle millioner kroner for ham.

– Specielt i sidste sæson, hvor vi havde Jens-Lys [Cajuste], Frank [Onyeka] og Evander på den centrale midtbane, følte jeg mig måske klemt i forhold til, at jeg gerne ville have spillet mere. Jeg kom ind i vores Champions League, jeg gjorde det godt, når jeg kom på banen, men jeg fik ikke mulighed for at bygge videre på det. Der var tre spillere, der skulle spille. Der følte jeg mig måske fanget, og undervejs tænkte jeg, at der skulle ske noget her til sommer. Jeg ville et sted hen, hvor jeg kunne få kampene fra start, hvis jeg gjorde mig fortjent til det, siger Mikael Anderson.

– Det blev aldrig det virkelig store gennembrud. Jeg formåede aldrig at bide mig 100 procent fast i idealopstillingen. Så den beslutning, jeg og Bo traf i sommer, kom også på baggrund af, at jeg har været i den situation i mange år efterhånden. Jeg skulle nok få masser af minutter, men det var bare ikke i min interesse nu at være rotationsspiller. Jeg har en landsholdsplads, jeg vil holde fast i, og jeg er blevet 23 år, så jeg skulle ud og opleve min rolle på en anden måde, siger Mikael Anderson.

På bænken
I 2021 startede Mikael Anderson kun inde i seks kampe i Superligaen for FCM, og planen var klar, indtil Brian Priske gik ud af døren og blev erstattet af Bo Henriksen, der før har haft et godt øje til den offensivt orienterede midtbanespiller.

– Jeg var 18-19 år, da der var dialog mellem Horsens og FC Midtjylland om at sende mig til Horsens. Det var der, jeg endte i Vendsyssel. Men det er rigtigt, at Bo prøvede at hente mig, siger Mikael Anderson.

– Hvis Priske var blevet, var planen ret klar. Så skulle jeg prøve noget andet end FC Midtjylland. Jeg havde været der i lang tid, og der skete det sammen igen og igen. Jeg sad i samme situation og var fast på bænken, hvorfra jeg kom ind som rotationsspiller. Jeg kunne ikke bide mig fast på holdet.

– Så kom Bo ind, og jeg besluttede mig for at give den fuld skrue og bare give alt, jeg havde i mig. Jeg ville spille mig ind på holdet og give Bo en fair chance for at se mig. Jeg spiller Celtic-kampen, jeg spiller mod AaB, og jeg skal også starte inde i returkampen mod Celtic. Og så får jeg jo corona, siger Mikael Anderson.

– Så kom der en anden spiller ind, 'Rafa' [Raphael Nwadike Onyedika], som bare gør det sindssygt godt. Han var fuldstændig fantastisk, og jeg havde fuld forståelse for, at han spillede, han havde gjort det så godt, siger Mikael Anderson.

– Jeg havde en åben og god dialog med Bo hen over transfervinduet, hvor vi åbent fortalte hinanden, hvordan vi så situationen. Bo syntes, jeg var en fantastisk spiller, og at jeg skulle blive i FC Midtjylland og give det en chance. Jeg skulle nok få masser minutter og kampe. Men der følte jeg, at det var det samme, jeg havde prøvet allerede.

Transferdeadlinedag
Så væk ville Mikael Anderson, og FC Midtjylland ville kun modvilligt sælge, og helst til udlandet.

Lokomotiv Moskva blev nævnt, det samme gjorde Hamburger SV, og det lader også til, at Lecce i Serie B med forkærligheden for danske og islandske spillere var en mulighed.

Men AGF ville have den tidligere ungdomsspiller tilbage, og det lykkedes med nød og næppe.

For FC Midtjylland ville tage sig særdeles godt betalt for at sælge til en dansk klub på sidste dag, og der gik meget længe, før aftalen var på plads – ja handlen blev først offentliggjort på AGF's og FC Midtjyllands hjemmesider omkring klokken 01.00 tirsdag 1. september, en time efter deadline.

Og Mikael Anderson befandt sig omtrent 1.900 kilometer væk i Reykjavik med det islandske landshold, der skulle møde Rumænien, Nordmakedonien og Tyskland hjemme i hovedstaden i Nordatlanten.

– Det var forfærdeligt. Virkelig forfærdeligt. Jeg følte mig så langt væk fra det hele. Jeg vidste, at der foregik ting, jeg vidste, at det kunne gå stærkt, og det var virkelig hektisk.

– Vi havde træninger, vi havde møder, og det var virkelig travlt. Vi havde et møde om aftenen på deadlinedag, tre timer før vinduet lukkede, og jeg kunne jo ikke sætte min telefon på flight mode. Jeg var nødt til at kunne tage den og reagere hurtigt, hvis der skete noget. Jeg havde nok hovedet et andet sted. Det var en vild dage og nogle vilde dage op til, siger Mikael Anderson, der først på sidste dag i vinduet meddelte de udenlandske bejlere, at han ville til AGF.

– De udenlandske klubber ventede jo ikke for evigt, de skulle jo gå efter andre spillere, hvis jeg ikke var klar til et skifte. Men det var ret sent, at jeg tog beslutningen, jeg tror faktisk først, det var på selve deadlinedag. Det var først der, jeg sagde nej tak, siger Mikael Anderson.

– Der var forskellige perioder, oplevelser og følelser i løbet af deadlinedagen. Jeg følte mig nogle gange låst, fanget, jeg var frustreret. Pludselig fik jeg at vide, at jeg ikke var til salg, der skete alt muligt. Jeg fik noget tilsendt fra en af mine kammerater, hvor Svend [Graversen] var citeret i et medie for, at jeg ikke skulle nogen steder. Da jeg så det, tænkte jeg: 'Hvad er det, der foregår her'. Det var ikke god læsning.

Tidligt på aftenen lagde midtbanespilleren det nu berømte billede af en fængselscelle ud på sin Instagram-konto, men så, sent på aftenen, kom AGF alligevel med et stort nok tilbud til, at FC Midtjylland ville sælge uden at have en erfaren erstatning at spille efterårssæsonen med.

– I løbet af deadlinedag når begge klubber på et tidspunkt at opgive handlen. Jeg troede, at det var slut, siger Mikael Anderson.

– Jeg får et opkald ret sent på aftenen om, at klubberne er enige. Og så skulle det gå stærkt. Lad mig bare sig det sådan, at vi havde travlt med at få ordnet papirarbejdet.

– Det var dejligt at få sendt papirerne ind og vide, at nu var den der. Nu er den på plads, og det var både lettelse og en utrolig glæde. Jeg kunne ikke falde i søvn den aften, adrenalinen var så højt oppe. Jeg var så glad. Og så skete der faktisk ikke så meget mere, for det var lige op til to landskampe, så på den måde lå deadlinedag ret akavet. Landstræneren ønskede mig og Ísak Jóhannesson tillykke med vores klubskifter, vi skiftede begge meget sent, og han var glad ligesom mig. Og meget mere skete der ikke, for så skulle vi have fuld fokus på kampen, siger Mikael Anderson.

Jagt på FCM
Så hvorfor fravælge udlandet og sige nej til Superliga- og Europa League-minutter med FC Midtjylland, som Bo Henriksen stillede i udsigt?

Svaret er, at det skulle være nu med den faste spilletid, og at det skulle være i AGF.

– Havde det været en anden dansk klub, havde jeg ikke været interesseret i et skifte. Der var kun én anden klub, hvis jeg skulle blive i Danmark. Det var AGF. Det handler om, at jeg har været her før, og at det nok betyder mere for mig at spille i AGF, end det gør for de fleste uden en AGF-fortid.

– Den udfordring, at jeg skal tage en større del af ansvaret, og at der nu er et større pres på mine skuldre, det kan jeg meget godt lide. Det er en udfordring, jeg føler mig klar til, og som jeg har følt mig klar til i lang tid. Der er flere øjne på en fodboldspiller i AGF, også når det går dårligt. Der bliver lagt mærke til det, og selvfølgelig skal der det. Der er bare langt større opmærksomhed her. Det nyder jeg indtil videre, og det er jo gået godt indtil nu. Jeg ved også, at det kan vende, så det handler om at blive ved med at tage ansvaret og blive ved med at præstere, siger Mikael Anderson.

– Og så er der ambitionerne. Jacob Nielsen og Stig Inge Bjørnebye, det er ikke små ting, de vil have AGF til at opnå. De sigter benhårdt efter toppen i dansk fodbold. Der er to hold, der 100 procent sikkert er et skridt foran, men bare at vi sigter efter det betyder noget. Vi er på vej i den rigtige retning, faciliteterne omkring klubben er sindssygt gode, og det hele er inde i den rigtige udvikling. Spillet på banen skal blive ved med at gå i den rigtige retning, før vi kan begynde at måle os med de to store i Superligaen, men det ser godt ud, siger Mikael Anderson.

Humør og følelser
Nu venter mødet med de gamle holdkammerater søndag.

Det bliver uden sure miner fra Mikael Anderson, men slå FC Midtjylland, det vil han.

– Jeg vil altid se tilbage på min tid i FC Midtjylland som god og overvejende positiv. Men selvfølgelig vil jeg også se tilbage og ærgre mig over, at jeg aldrig fik det store gennembrud, jeg selv forventede, og som nogle mennesker også havde spået mig til. Det vil jeg være lidt ærgerlig over. Men jeg er også glad for mine minder, og dem vil jeg altid sætte pris på, siger Mikael Anderson.

– Det bliver noget helt specielt. For mig handler det om at holde styr på mine følelser, for det er en kamp, hvor jeg nemt kunne blive overtændt. Jeg skal have styr på mine følelser, og så bliver det bare vildt fedt at spille kampen, jeg glæder mig så meget. Det var noget af det første, jeg tjekkede, hvornår vi skulle møde FC Midtjylland. Jeg vil fandme gerne slå dem, også for os selv. Vi har tre sejre på stribe, og jeg tror på, at vi kan få en fjerde i Herning, siger Mikael Anderson.

– Det bliver en højtempo-kamp, forhåbentlig med en masse mål. Og jeg er spændt på, hvordan det bliver at træde ind på min gamle hjemmebane, og på hvordan reaktionerne bliver. Dem, jeg har arbejdet med til daglig, får jeg store krammere af, det er jeg sikker på, og det bliver godt at sige hej til dem. Fansene, det er jeg spændt på.

– Det var ikke dem alle, der tog lige godt imod mit fængselsbillede. Jeg tager det ikke så tungt. Buher de af mig, tager jeg det med, det samme gør jeg med klapsalver. Jeg er et humoristisk menneske, og jeg kan godt lide at tage lidt pis på tingene. Jeg er en type med følelserne lidt uden på tøjet, og på sociale medier…fodboldspillere giver ofte for lidt af sig selv, og der må man godt lave lidt sjov. Budskabet med mit fængselsbillede var klart nok, men der var også et glimt i øjet, siger Mikael Anderson.