Video : Tipsbladet
Superliga

Mislykket Portugal-tur tvinger FCK-træner til anderledes optakt

Jess Thorup har været nødt til at justere i forberedelserne til forårssæsonen, hvor det ikke har været muligt at træne under varmere himmelstrøg.

Om blot et par uger skydes Superligaen i gang igen, men optakten til anden halvdel af sæsonen har ikke været optimal for nogen af klubberne.

Det gælder også i FC København, hvor man har for vane at rejse til ned til varmen, inden det går løs igen.

Det har på grund af corona-pandemien ikke været muligt i år, og det har tvunget Jess Thorup til at justere i opstartstræningen. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

Læs også:Kenneth Zohore fortsætter i Championship-klub

- Vi har justeret træningen efter forholdene, og der er fx nogle taktiske ting, hvor man ikke kan stå stille og nørde helt på samme måde i vejret herhjemme. Så vi bruger tiden ude på banerne mere aktivt, og ser så flere videoklip før og efter træningen i stedet - og kommer også til at bruge tid på video både i mindre grupper og individuelt i de kommende dage.

- Det eneste, der er ærgerligt, er, at vi stadig må træne på kunstgræs, og ikke er under varmere himmelstrøg, men det er sådan det er, og vi respekterer selvfølgelig myndighedernes rejserestriktioner. Det er heldigvis en fantastisk god kunstbane, som vi træner og også spiller på i morgen her på anlægget. Så det handler om at få det bedste ud af det. Og vi har kun to træningskampe tilbage, inden det går løs mod AaB i Superligaen, så kampen mod Helsingør er en vigtig del af forberedelserne til foråret for os.

Og næste træningskamp er mod FC Helsingør, der spilles på kunstgræsbanen på 10'eren onsdag.

Læs også:Bekræfter kommende aftale: Vi har dansker til lægetjek

- Vi er kommet godt i gang og spillerne har gjort en fin figur efter ferien. I vores første træningskamp mod Hvidovre i fredags var der både godt og skidt at tage med, hvilket kun er naturligt med tanke på hvor vi står netop nu med stor fokus på det fysiske. Der er blevet lagt på, og vi øger intensiteten og kvaliteten til træningerne. Det skal vi prøve at overføre til kampen i morgen, siger Jess Thorup inden opgøret og fortsætter:



- Nogle spillere vil få mere spilletid end i første kamp mod Hvidovre, hvor alle fik en halvleg hver. Men jeg forventer at så godt som alle de udtagne spillere kommer i aktion undervejs.

FCK's første kamp i Superligaen i foråret bliver en tur til Aalborg og AaB.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021

Læs også:Nye FC Nordsjælland-stjerner på vej: Han kan blive en publikumsfavorit

Læs også:FCK og BIF jagter Lyngby-talent: Det gør ondt på os at se mediecirkusset