Denne artikel er fra Tipsbladets trykte udgave 9. september 2022.
Hvor mange penge bruger de forskellige Superliga-hold?
Det undersøger Tipsbladet hvert halve år, og nu er tallene opdateret efter sommerens transfervindue.
Og Superliga-klubberne kommer fra et meget aktive sommervindue, hvor der blev købt spillere som aldrig før, samtidig med at man ender med at sælge spillere for et godt stykke over 400 millioner kroner.
Her er de seks største spillerbudgetter i Superligaen.
FC KØBENHAVN
190 millioner kroner
FCK bruger millioner på spillerkøb og på lønninger til nye folk, og man satte rekord for det dyreste køb nogensinde i Superligaen.
På papiret er det et formidabelt hold, FC København har samlet, og som nu skal leve op til forventningerne på banen.
Og det er et dyrt et af slagsen: Klassespillere koster, og alene Andreas Cornelius koster tæt på det samme om året at have i FCK, som Lyngby og AC Horsens betaler for hele deres Superliga-trup.
Det er der intet i vejen med, og heller ikke med at investere tungt i folk som Denis Vavro, Lukas Lerager eller en lejeaftale med vellønnede Mohamed Daramy fra Ajax, så længe man vinder mesterskaber og kommer i Champions League eller Europa League.
FC MIDTJYLLAND
135 millioner kroner
Flere faktorer spiller ind i denne stigning.
Anders Dreyer og Jonas Lössls retur koster mange millioner, lejemålene med Kristoffer Olsson og Emiliano Martínez er heller ikke billige, så selvom der spares millioner på de solgte og udløbne spillere, og FCM har brugt flere millioner i tidligere sommertransfervinduer, er det vores vurdering, at budgettet stiger yderligere.
FC Midtjyllands regnskab bliver fornuftigt med salget af Raphael Onyedika og turen i Europa League, men vær forvisset om, at FCM har brug for de indtægter - der er kun via dem, man kan hente Anders Dreyer tilbage og leje spillere fra Red Bull-konsortiet og med fast plads på Sveriges landshold.
BRØNDBY IF
85 millioner kroner
Der er ingen vej udenom: Brøndbys budget er steget markant med spillerkøb over 50 millioner kroner og tunge lønninger til store profiler.
AGF havde efterhånden nærmet sig Brøndby, men nu trykker Brøndby på speederen med Vallys, Wass, Omoijuanfo og Sebastian Sebulonsen, spillere i samme priskategori som profiler i FC Midtjylland.
Der skal vindes kampe her og nu, og aner man et kommende salg af klubben til en ejer, der også kan skyde penge i budgettet til potentielle mesterskabsspillere?
AGF
56 millioner kroner
Det her er et dyrt hold. Sigurd Haugen burde måske have været på listen over de dyreste køb med tanke på de præstationsklausuler, der er i aftalen, og de andre nye spilere er så sandelig heller ikke fundet i kassen med datovarer i et discountsupermarked.
Så budgettet er steget, ganske mærkbart endda, selvom transfervinduet ikke var helt så vildt som det sidste sommer.
OB
46 millioner kroner
OB kastede ikke vilde beløb efter enkelte spillere, men man hentede mange nye folk til, især efter OB’s sædvanlige standard.
I konkurrencen i Superligaen giver det god mening at skrue op for forbruget, men resultaterne følger ikke nødvendigvis, som en dårlig sæsonstart viste. Det er umådelig vigtigt for trænere og ledelsen i Odense, at de resultater snart følger, så man ikke skal tilbringe en lang sæson omkring nedrykningsstregen.
FC NORDSJÆLLAND
45 millioner kroner
FC Nordsjælland er stadig en talentfabrik, men for andet transfervindue i træk rakte man ud efter erfarne kræfter og dygtige unge spillere, mange andre i Superligaen ikke har råd til.
Det er ikke noget billigt hold, uden at man nogen måde er i nærheden af, hvad de største i Superligaen har råd til, især ikke i bredden.
Wahid Faghir bliver spændende at følge i omgivelser, der er markant anderledes end dem i Vejle og Stuttgart - og han er en dyr spiller.
Sådan fungerer et spillerbudget
Transferbeløbene er ikke det eneste, vi skal kigge på for at forstå Superliga-klubbernes forbrug.
For det er lønninger, der fylder langt det meste i klubbernes budgetter, og derfor giver det ingen mening at se på klubbernes forbrug på transfermarkedet uden samtidig at se på den langt tungere post.
For eksempel kan man ikke konkludere, at Viborg FF har flere penge til spillere end AaB, bare fordi Viborg i dette transfervindue har betalt flere penge i transfer for nye spillere end deres nordjyske rivaler.
Tidligere transfervinduers indkøb og store kontrakter til spillere betyder, at AaB samlet set bruger markant flere penge på lønninger og på at afskrive flere års transfers på spillere i truppen, end Viborg og gør, og det er et eksempel på, at man skal passe meget på med at sætte lighedstegn mellem størrelsen på en klubs transfers i et enkelt transfervindue, og at denne klub derfor nu skulle have større transfermuskler end udvalgte klubber.
Spillerbudgettet, som vi har opført her klub for klub, er den årlige udgift til løn og bonus til spillere og trænere på førsteholdet, og til signon-fees og til afskrivninger på transfers.
Et eksempel.
FC København har købt Andreas Cornelius for 45 millioner kroner i Trabzonspor.
Dette beløb skal FCK afskrive over kontraktperioden, som er fem år, hvilket svarer til 9 millioner kroner per år.
Hvis vi antager, at Cornelius som topprofil får en årsløn på 8 millioner kroner, fylder han dermed 17 millioner kroner på FC Københavns spillerbudget.
Afskrivninger på signon-fees og goder som fri bil, fri bolig, andre personalegoder samt bonusser for forskellige præstationer belaster også spillerbudgettet.
Når en klub sælger en spiller, bliver hele salget bogført i selvsamme regnskabsår, også hvis større beløb først falder til betaling i et fremtidigt regnskabsår. Bonusser til spillerne og præstationsbetalinger til andre klubber alt efter sæsonens resultater kan skubbe spillerbudgettet op eller ned.
Tipsbladet har været gennem alle 12 klubbers seneste årsregnskaber og har med kilder i fodboldmiljøet vurderet hver enkelt klubs spillerbudget individuelt. Vi tager forbehold for fejl og mangler.
