Video : Tipsbladet
Superliga

Haft få dage i truppen: Silkeborgs Milan Massop kan få debut fredag

Kent Nielsen har udtaget Milan Massop til Silkeborgs kamp mod Hobro få dage efter, han ankom til klubben.

Silkeborg rykkede i sidste sæson op i Superligaen, men i de første tre kampe har det ikke kørt for dem med nul point samt minus otte på målscoren. I denne uge har de forstærket sig med den hollandske back Milan Massop, som er hentet i belgiske Beveren i tirsdags.

Han kan få debut, når Silkeborg fredag aften går på banen mod Hobro, hvor klubben fra Søhøjlandet skal forsøge at hente sæsonens første point. Han har desuden fået trøjenummer tre.

Hollænderen er med i den 19 mand store trup, som Silkeborgs cheftræner Kent Nielsen har udtaget, som er én af to ændringer i truppen, da også Rasmus Carstensen er med i truppen, mens Jeppe Gertsen ikke er med.

Hos Silkeborg er Jeppe Okkels, Marc Rochester Sørensen, Magnus Mattsson og Gustav Dahl fortsat ude med skader. Det samme gælder også Sebastian Jørgensen, men han skulle snart være tilbage på træningsbanen igen.

Forud for kampen vil en af følgende spillere blive siet fra:

1. Oscar Hedvall
3. Milan Massop
4. Simon Jakobsen
5. Svenn Crone
6. Frederik Møller
8. Andreas Heimer Hansen
9. Shkodran Maholli
11. Emil Holten
14. Dennis Flinta
17. Mads Kaalund
19. Nicolai Vallys
21. Mads Emil Madsen
22. Valance Nambishi
23. Filip Lesniak
25. Anders Hagelskjær
26. Rasmus Carstensen
29. Ronnie Schwartz
30. Thomas Nørgaard
32. Frederik Alves Ibsen

Kampen mellem Silkeborg og Hobro spilles klokken 19, og den sendes direkte på TV3 Sport.