Tre point adskiller OB og Lyngby, når de mandag mødes i den københavnske forstad.
OB er i løbet af foråret blevet trukket ind i nedrykningskampen, men nu forsøger odenseanerne at bide fra sig.
Læs også:Brøndby-boss om antal tilskuere: Var I tvivl om, der var 15.000
- Lyngby har gjort det godt, men hvedebrødsdagene er lidt forbi i forhold til efteråret. Lyngby var næsten reddet, indtil Hobro scorede i overtiden for nylig. Det har været en kold klud i hovedet på dem, vurderer OB's cheftræner, Jakob Michelsen, til Fyens.dk.
OB indtager for nuværende førstepladsen i nedrykningsgruppe 1. Men de bliver presset bagfra af både SønderjyskE og Lyngby, der begge er tre point væk. Det betyder samtidig, at en OB-sejr kan give luft.
Læs også:Unge Max Fenger: Hip som hap at spille U19 eller Superliga
Jakob Michelsen tør dog ikke helt udråbe sit mandskab til favoritter.
- Der venter os en tæt kamp på Lyngby Stadion, hvor de er specielt dygtige, lyder den korte optaktsanalyse.
Kampen vises mandag aften på TV3 Sport klokken 19.
Læs også:Brøndby-chef om strategi: Fremhæver spansk storklub som forbillede
Læs også:OB-spiller om muligt forlænget ophold: Vi er ikke begyndt at tale sammen endnu
Læs også:Sønderjyske-boss om overlevelseskampe: Bliver tre krige