Michael Santos rygtet væk fra FCK: Vi har en dialog om, hvad der skal ske
Kamil Wilczek, Jonas Wind, Mikkel Kaufmann, Mohamed Daramy og Michael Santos. Der er hård konkurrence om pladserne i angrebet i FC København, og det kan ende med at betyde, at sidstnævnte må skifte klub, hvis han skal spille.
Ifølge Ekstra Bladet er angriberen fra Uruguay sat til salg, og Ståle Solbakken bekræfter nu over for avisen B.T., at der er snakke om fremtiden.
Læs også:Superliga-trænernes pointsnit: Priske i udbrud i toppen
Angriberen, 27 år, scorede syv gange i Superligaen i sidste sæson, men det er ganske klart, at han står bag flere af de andre frontmænd i truppen.
På rygtebasis har klubber som Almeria, Espanyol og Mallorca været meldt interesseret, og med til de rygter hører, at FC København angiveligt er villig til at lade Michael Santos blive udlejet med en obligatorisk købsoption i aftalen på 1,2 millioner euro, svarende til omkring 9 millioner kroner. Man betalte selv omkring 15-16 millioner kroner, da man for lidt over et år siden købte ham i Malaga.
Læs også:Optakt: OB - FC København
Ståle Solbakken bekræfter altså over for B.T., at der er snakke om fremtiden.
- Vi har en dialog med ham om, hvad der skal ske. Lige nu er der intet på plads. Det kan ske, men det kan også være, det ikke sker, siger FCK-manageren til B.T.
FC København åbner Superliga-sæsonen med en udekamp mod OB på søndag. Torsdag er der udekamp i Europa League mod IFK Göteborg.
Læs også:FC København åben for flere indkøb: Men vi skal sælge først
Læs også:12 vilde Superliga-rekorder der ikke bliver slået foreløbigt
Læs også:Analyse: Her står guld- og bundkampen i Superligaen