De seneste fem måneder har Superliga-klubberne været omgæret af så meget usikkerhed, at Brøndby IF ikke har haft en officiel forventning til, hvordan året ville se ud økonomisk. Nu er der dog kommet så meget klarhed, at klubben kan melde nye forventninger ud.
De lyder på et underskud mellem 25 og 40 millioner kroner før skat. De tidligere forventninger, som blev suspenderet i begyndelsen af april som følge af coronarestriktionerne, lød på mellem 20 og 30 millioner i underskud.
Læs også:Divisionsforeningen: Vi kan forsvarligt fylde stadions
Det, der har fået klubben til at ophæve suspenderingen af forventningerne, er de seneste udmeldinger fra myndighederne. Der er således både faldet en ny aftale om muligheden for tilskuere på stadion og vedtaget nye hjælpepakker.
Brøndby slår dog fast i sin selskabsmeddelelse, at der stadig er "væsentlig økonomisk usikkerhed for, hvor stor effekten af de nuværende og kommende restriktioner og påbud samt hjælpepakker vil blive på Brøndby IF’s samlede resultat for 2020."
Læs også:Ny aftale sikrer tilskuere til Superliga-kampene
I sidste uge præsenterede Brøndby sit regnskab for det første halvår. Det viste et underskud på 11,9 millioner kroner. Det viste også, at klubben fik 19,5 millioner kroner i støtte fra staten i årets første seks måneder.
De nye regler for, hvor mange tilskuere Superliga-klubberne må lukke ind, gælder i første omgang til 1. november. Derefter skal der vedtages nye.
Læs også:Brøndby præsenterer nyt underskud - men meget mindre end tidligere
Læs også:Coronahjælp: Så mange millioner har Brøndby fået fra staten
Læs også:Carsten V. Jensen: Ser os fortsat som en top tre-klub i Superligaen