Video : Tipsbladet
Superliga

Medier: Spanske klubber jagter FC København-angriber

FCK-angriber Michael Santos er angiveligt sat til salg, og interesse lader der til at være nok af.

De købte ham for et år siden for en pris på omkring 16 millioner kroner, men indtil videre er det ikke meget, angriber Michael Santos har leveret for københavnerne.

Angriberen fra Uruguay spillede i sidste sæson 23 kampe for Løverne, og han scorede syv gange, men i den kommende sæson er han i hård konkrurence med folk som Jonas Wind, Kamil Wilczek, Mohamed Daramy og Mikkel Kaufmann, der også alle jagter spilletid.

Læs også:Færøerne vinder anden kamp i træk: Godt med dansk islæt på holdet

Det var Ekstra Bladet, der i sidste uge kunne fortælle, at angriberen er blevet sat til salg i FCK. Og det lader til, at der er masser af interesse for den 27-årige angriber.

Ifølge det store spanske medie AS har både Espanyol, Almeria og Mallorca tænkt sig at byde på angriberen, der har kontrakt i FCK frem til 2023. Dog mener mediet at vide, at de kun vil leje angriberen i FC København for ogsÅ at få en obligatorisk købsoption på Santos, der lyder på 1,2 millioner euro - det svarer til omkring ni millioner kroner.

Læs også:FCK-trup udtaget til Lyngby-test: Nyindkøb er med

Eldesmarque mener at vide, at også Real Zaragoza viser interesse for angriberen fra København. Træner Ruben Baraja var også træner for Sporting Gijon, da Santos var på leje i klubben for tre år siden.

FC København har allerede solgt svenske Sotirios Papagiannopoulos denne sommer, mens man også har vinket farvel til Dame N'Doye.

Ind har Ståle Solbakken indtil videre fået Kamil Wilczek og Marios Oikonomou.

Læs også:Roy Hodgson mindes FCK-tid: Brøndby var det store hold

Læs også:Officielt: FC Midtjylland henter Pione Sisto hjem til Heden

Læs også:Done deal: Sisto præsenteres i FCM senest mandag