FC Nordsjælland har solgt kometen Mikkel Damsgaard til Serie A-klubben Sampdoria, og endnu én gang har Farum-klubben formået at score en stor transfersum for et af klubbens egne talenter.
Både Ekstra Bladet og TV3 Sport skriver, at FC Nordsjælland har solgt 19-årige Mikkel Damsgaard for 50 millioner kroner, og dermed følger han i slipstrømmen på spillere som Stanislav Lobotka, Mathias Jensen, Andreas Skov Olsen og Emre Mor, der også har forladt FC Nordsjælland for betydelige summer de seneste par år.
Læs også:Tidligere Superliga-angriber rykker til Haugesund
Salget af Mikkel Damsgaard overstiger lige akkurat Andreas Skov Olsen, som også blev solgt til Italien. Offensivspilleren forlod FCN til fordel for Bologna for 45 millioner kroner i sommer.
FC Nordsjælland bruger årligt 37 millioner kroner på at drive klubbens to akademier i Danmark og Ghana, så mange af de penge, der tjenes på spillersalg, geninvesteres i egen baghave.
Læs også:Superligaen står for døren: Her er fem talenter, der kan få et gennembrud
Mikkel Damsgaard rykker først til Sampdoria, når indeværende sæson er færdigspillet. Han har underskrevet en aftale frem til sommeren 2024 i støvlelandet.
Læs også:Nu er han solgt: Se det bedste fra FCN-kometen Damsgaard
Læs også:FC Nordsjælland sælger stjernefrø til Serie A
Læs også:Alt om AGF: Kan holdet modstå presset og indfri forventningerne?