Medie: Zohore klar for Brøndby
Illustration
Superliga

Medie: Zohore klar for Brøndby

Ifølge DR Sporten er Brøndby blevet enige med Fiorentina om en aftale for Kenneth Zohore.

Den danske angriber Kenneth Zohore kan se frem til igen at tørne ud på de danske fodboldstadions. Ifølge DR Sporten er aftalen mellem Brøndby og Fiorentina nemlig på plads, således at Kenneth Zohore bliver udlejet til Vestegnen den kommende sæson med en købeoption i aftalen, skulle den store angriber imponere.

Der var ellers tidligere problemer med aftalen, fordi der angiveligt skulle være uoverensstemmelser om, hvem der skulle betale Kenneth Zohores løn, men nu er aftalen altså på plads.

I Brøndby ønsker sportschef Per Rud ikke kommentere på rygterne, men faktum er, at Kenneth Zohore tidligere har fortalt til BT, at han var i forhandlinger med Brøndby. Ligeledes var den 19-årige angriber på plads på Brøndby Stadion i søndags, hvor Esbjerg sejrede med 2-0.

Skifter angriberen til Brøndby, kommer han til at kæmpe med Simon Makienok om pladsen i angrebet.