Medie: Vejle bejler til ophævet Malmö-spids
Foto: Getty Images
Superliga

Medie: Vejle bejler til ophævet Malmö-spids

Vejle Boldklub er en af to klubber, der lige nu ligger bedst til i kampen mod Guillermo Molins.

Jon Dahl Tomasson kunne ikke umiddelbart finde plads til Guillermo Molins i Malmö FF, så for tre ugers tid siden fik den 31-årige angriber ophævet sin kontrakt.

Siden har man ikke hørt meget om Molins, men tirsdag eftermiddag skriver FotbollDirekt, at to skandinaviske klubber bejler til svenskeren. Den ene er norske Sarpsborg, og den anden er Vejle Boldklub.

Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Ifølge det svenske medie er det overvejende sandsynligt, at Molins ender i en af de to klubber. Begge har de fremlagt et forslag til en kontrakt for den nu forhenværende Malmö-angriber.

Guillermo Molins har været i Malmö FF ad tre omgange. Han fik debut på klubbens førstehold i 2006 og skiftede fem år senere til Anderlecht. I 2013 vendte han tilbage til klubben fra Skåne.

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Efter yderligere tre sæsoner i Malmö blev Molins solgt til kinesisk fodbold, hvorefter han røg til Panathinaikos, inden turen atter gik til den sydsvenske klub i 2018.

Det blev til i alt 207 kampe og 57 scoringer i den lyseblå Malmö-trøje, inden han altså fik ophævet sin aftale for uger tilbage.

Hvis det lykkes Vejle at hente Guillermo Molins, bliver han klubbens femte indkøb denne sommer. Saeid Ezatolahi, Raphael Dwamena, Alexander Brunst og Alexander Milosevic er i forvejen skiftet til Nørreskoven.

Læs også:Randers har testet ny formation - kaptajnen er ikke overbevist

Læs også:Gomes er ny HB Køge-anfører: En ære

Læs også:Startopstillinger: Helten Riis erstatter Wind - Capellas skifter fire