Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Svenske mestre henter tidligere Brøndby-spiller

Magnus Eriksson vender retur til svensk fodbold og Djurgården.

Magnus Eriksson ser ud til at have udlevet sin amerikanske drøm. Nu skifter den svenske angriber fra San Jose Earthquakes til de svenske mestre fra Djurgården, skriver Expressen.

I 2018 forlod den tidligere Brøndby-spiller netop Djurgården til fordel for MLS-klubben, men nu vender han altså retur til Stockholm, hvor han ifølge den svenske avis bliver præsenteret inden længe.

Læs også:Tidligere FC København-profil vender tilbage til Skandinavien

30-årige Magnus Eriksson har haft en vellykket karriere, men i Brøndby husker man ham ikke for ret mange gode indslag på grønsværen. Det var en stor transfer, da de blå-gule hentede svenskeren i kinesisk fodbold i 2015, men Eriksson skuffede og fik blot en enkelt sæson i Brøndby. I 30 kampe blev det til to mål.

Herefter tog Magnus Eriksson til Djurgården, hvor han i sin første hele sæson blev topscorer i Allsvenskan. Det er den succes, han nu skal forsøge at gentage.

Læs også:OB-spiller før ny sæson: Det behøver ikke altid være så seriøst

Djurgården vandt det svenske mesterskab i sidste sæson, og onsdag blev holdet slået ud af Champions League-kvalifikationen af ungarske Ferencvaros. 

Læs også:Superliga-rettighedshaver har fundet Joachim Boldsens afløser

Læs også:Kroatiske medier: Ante Erceg tæt på skifte til Osijek

Læs også:Riddersholm fik reprimande: Overholdt ikke corona-afstand