Medie: Superliga-klub har taget kontakt - i dialog om Brøndby-træner
Når 2020 bliver til 2021 kan Martin Retov være den næste mand, der står i spidsen for AC Horsens.
Det skriver B.T.
Ifølge avisens oplysninger har den østjyske klub taget kontakt til Brøndby for at forhøre sig om muligheden for at købe ham fri af kontrakten.
Læs også:Julen kommer ubelejligt: Forsinker trænerjagten i Superliga-klub
Martin Retov har en fortid som spiller i netop AC Horsens, og han har den seneste uges tid været rygtet til tjansen som ny træner for klubben.
I AC Horsens ønsker man dog ikke at kommentere B.T.'s oplysninger.
- Jeg er nødt til at sige, at jeg ikke kan forholde mig til enkelte navne. Der er nævnt flere navne i forskellige medier, og ja, Retov er en tidligere Horsens-spiller, og han har også tidligere været nævnt som en, der har været i spil, men lige nu er jeg nødt til at sige, at jeg ikke vil kommentere på de enkelte navne, siger Horsens' sportschef, Niels Erik Søndergård.
Læs også:Sportschefen: Sådan skal AC Horsens' næste cheftræner være
Han afviser samtidig, at klubben er tæt på at have forhandlet en aftale med en ny træner på plads. Ifølge sportschefen er Horsens heldige, hvis de har en ny træner, når spillerne møder ind igen 7. januar.
Læs også:Bedst og værst: Masser af fyrværkeri i stor Jung-kamp
Læs også:LIVE: Sådan gik det da Brøndby slog Horsens på udebane
Læs også:Aktion, aktion, aktion: Zorniger meldes tæt på ny klub