Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Schwäbe er på vej til Bundesliga-oprykker

Marvin Schwäbe er angiveligt ved at skrive under på en kontrakt med VfB Stuttgart.

Efter en svingende start har Marvin Schwäbe etableret sig i Brøndby IF, hvor han nu er en af de helt store profiler.

Tyskeren sidder tungt på pladsen mellem stængerne på Vestegnen, og han har holdt ti Superliga-clean sheets i sæsonen efter søndagens 2-0-sejr over FC Nordsjælland.

Læs også:Bedst og værst: Alt godt kommer til den, der venter

Men interessen er begyndt at vokse for Schwäbe i hjemlandet, hvor han i forvejen har et godt navn. Han slog i en tidlig alder igennem i Osnabrück og Dynamo Dresden og fik sågar nogle kampe for U21-landsholdet, og nu kan han være på vej tilbage til Tyskland.

Ifølge Sky Sports Germany er Schwäbe således ikke langt fra at sætte sin underskrift på en aftale med VfB Stuttgart.

Læs også:Hedlund efter første Brøndby-sejr i slutspillet: Vi laver en solid indsats

Stuttgart sikrede sig søndag oprykning fra 2. Bundesligaen, selv om man hjemme tabte 1-3 til Darmstadt, hvorfor næste sæson altså kan byde på Bundesliga-fodbold for Schwäbe.

25-årige Marvin Schwäbe har også en fortid i Hoffenheim.

Han har kontraktudløb i Brøndby efter næste sæson.

Læs også:Brøndby-træner: Spiller en meget professionel og klog kamp

Læs også:Brøndby tror stadig på bronzemedaljer: Vi har muligheden

Læs også:FCN vil erstatte Nicolai Larsen med målmand udefra