Han prøvetrænede i FC København i efteråret, og FCK har nu købt islandske Galdur Gudmundsson i islandske Breidablik.
Midtbanespilleren er bare 15 år og kan først rykke til København, når han er fyldt 16 senere i foråret, men det er en spændende spiller, som der har været hård kamp om.
Islandske Fotbolti har fortalt, at spilleren også havde et tilbud fra FC Midtjylland, men han endte altså med at vælge FCK, og nu kan NordicBet så fortælle, hvor meget FC København betaler for islændingen.
Ifølge mediet koster han FCK 2,5 millioner kroner at hente.
Det er naturligvis ikke småpenge, men det kan sagtens ende med at blive en glimrende investering, hvis han udvikler sig i København og ender på førsteholdet om nogle år.
FCK har flere islandske talenter i truppen - Isak Bergmann Johannesson, Andri Baldursson, Hakan Haraldsson samt Orri Oskarsson - så Gudmundsson har nogle folk at læne sig op ad den første tid i København.