Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Randers FC scorer tocifret millionbeløb på Riis-salg

Randers FC scorer en fin transfersum på salget af Emil Riis Jakobsen til Preston North End.

Randers FC sagde sent torsdag aften farvel til klubbens bud på en topscorer Emil Riis Jakobsen, der er blevet solgt til Championship-klubben Preston North End. Og det var en ganske fornuftig handel set med kronjyske briller, skriver BT.

Ifølge avisen indkasserer Superliga-klubben mere end 10 millioner kroner på salget af Emil Riis Jakobsen, og det er en ganske fornuftig transfer for en klub som Randers FC, der ikke kan forvente at sælge spillere til beløb i nærheden af eksempelvis FC Nordsjælland, FC Midtjylland og FC København.

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

Randers FC havde også gjort deres forarbejde grundigt, i og med at klubben for blot et par måneder siden forlængede kontrakten med Emil Riis Jakobsen. Dermed stod de gunstigt i en forhandlingssituation.

22-årige Emil Riis Jakobsen har tidligere slået sine folder i engelsk fodbold. Som teenager tog angriberen fra Randers FC til Derby County, men han solg aldrig igennem i England, og i 2018 vendte han retur til Randers.

Læs også:Tunesien udtager Anis Ben Slimane - men Brøndby-spilleren er i tænkeboks

Angriberen har underskrevet en fire-årig aftale med Preston North End, og han kan debutere på søndag mod danskerklubben Brentford FC.

Læs også:Optakt: Randers FC - Brøndby IF

Læs også:Ny Preston-dansker kan debutere mod Brentford: Er nødt til at vinde

Læs også:Randers FC sælger målfarlig angriber til engelsk klub