Medie: OB skriver med angriber fra Danmarksserien
Foto: Getty Images
Superliga

Medie: OB skriver med angriber fra Danmarksserien

OB har set angriberen Mikkel Hyllegaard an i flere kampe, og nu ser det ud til at munde sig ud i en kontrakt.

OB har haft Mikkel Hyllegaard med i flere reserveholdskampe, og tirsdag var angriberen fra SfB/Oure igen på banen for klubbens næstbedste hold, der vandt 3-1 over AC Horsens' ditto.

Hyllegaard indledte med at misbruge en stor mulighed, men fik senere gjort skaden god igen, da han bragte fynboerne foran midt i første halvleg.

Læs også:Superligaens bedste: Ny mand på tronen

Mark Asp udlignede for AC Horsens kort efter pausen, inden Christian Vestergaard gjorde det til 2-1 for OB.

Kampen blev afgjort med et kvarters tid tilbage, og igen kom Hyllegaard i fokus, da han blev nedlagt i feltet. Anders K. Jacobsen omsatte sparket fra ellevemeterpletten.

Læs også:AaB har næste chef klar inden jul - tavs om FCN-boss

Danmarksserie-angriberen var således medvirkende til en hjemmesejr, og fyens.dk erfarer, at OB formentlig laver en aftale med Hyllegaard fra nytår.

Hyllegaard har scoret ti gange i 14 kampe for SfB/Oure i efteråret, hvor klubben er i toppen af Danmarksseriens Pulje 3.

I reserveholdskampen var der desuden spilletid i Jonathan Harboe og Kingsley Madu, som har døjet med skader på det seneste.

Læs også:Tilfreds OB-stopper efter 0-0: En helstøbt indsats

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 19. runde

Læs også:OB-midt var tæt på sjælden scoring: Kunne lige så godt være gået ind