Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: OB melder sig ind i kampen om Emmanuel Sabbi

OB viser ligesom Brøndby IF og AGF interesse for Emmanuel Sabbi.

Emmanuel Sabbi ventes at forlade Hobro IK i løbet af 2020, og den første mulighed er lige nu og her, hvor transfervinduet igen er åbent. Den amerikanske offensivspiller har tidligere været sat i forbindelse med både AGF og Brøndby, og nu melder endnu en Superliga-klub sig på banen.

Ifølge BT lurer også OB på Emmanuel Sabbi, der fyldte 22 år juleaftensdag. Det er dog uvist, om fynboerne vil forsøge at købe Sabbi i dette transfervindue, eller om klububen vil have is i maven og forsøge at overtale ham til et skifte til sommer, når offensivspilleren har kontraktudløb i Hobro.

Læs også:FC København har fået flest straffespark i dette årti

Emmanuel Sabbi vil formentlig være ganske interesseret i at lade aftalen med Hobro IK løbe ud. Det vil nemlig betyde, at han til sommer kan skifte kvit og frit til en anden klub, uden at Hobro IK skal kompenseres. Det medfører ofte en større "sign-on-fee" til spilleren.

I Himmerland er man dog mest interesseret i et salg af amerikaneren. I midten af december fastslog sportschef Jens Hammer Sørensen, at klubben havde opgivet af forlænge med Sabbi.

Læs også:Superliga-veteran fortsætter i dansk fodbold: Er stadig sulten

- Det har vi stort set. Så januar er sidste chance for at få penge for ham. Vi erkender også, at vi er en sælgende fodboldklub. Hvis det rigtige tilbud for klubben og for spilleren kommer, vil vi gerne sælge vores spillere, sagde Jens Hammer Sørensen til tipsbladet.dk for et par uger siden.

Emmanuel Sabbi har i denne sæson scoret seks mål for Hobro IK. 

Læs også:Avis: AGF jagter eftertragtet Hobro-profil

Læs også:Muligt vinterskifte: Mukhtar giver Sabbi en helt særlig julegave

Læs også:Hobro-profil klar til skifte: Jeg vil til en større klub