Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: OB henter islandsk forsvarsspiller

OB sikrer sig den islandske forsvarsspiller Teitur Mangusson for snuden af italienske og tyske klubber

Det vrimler mildt sagt ikke med udenlandske spillere OB's trup, men snart kan fynboerne efter alt at dømme præsentere en islænding.

Ifølge fotbolti.net er fynboerne ganske få formaliteter fra at lukke en aftale med den unge forsvarsspiller Teitur Magnusson, der var til prøvetræning i OB i starten af året. Islændingen ventes at blive OB-spiller én af de nærmeste dage.

Teitur Magnusson, der fylder 18 år på mandag, er tilknyttet FH hjemme på vulkanøen, og han har spillet fire kampe for klubben, men oftest sidder han på bænken, og det er nok også usandsynligt, at han vader direkte ind på OB-mandskabet. Et godt bud er, at han i første omgang starter på U19-holdet.

Den islandske U17-landsholdsspiller huserer helst på højre back, men han kan også begå sig i det centrale forsvar. Ifølge det islanske medie snupper OB Teitur Magnusson for snuden af VfB Stuttgart og Parma.

OB hentede i sidste uge midtbanespilleren Moses Opondo til klubben.