Lyngby Boldklub skal i foråret i en hård kamp om at overleve i Superligaen, og til at hjælpe dem her er de efter sigende på udkig efter en angriber. Især skal de have haft et godt blik til en af OB’s angrebsreserver.
Læs også:Transferugen i Danmark: Udfordrerne forstærker sig
Der er tale om norske Sander Svendsen, der var OB’s topscorer i sidste sæson, men tilbragte den første halvdel af denne sæson udlejet til Brann i hjemlandet. Nu er han tilbage i Ådalen, men umiddelbart står flere angribere foran ham i køen om spilletid.
Lyngby Boldklub har luret på at hente 23-årige Sander Svendsen til klubben, men den transfer ser ud til at være kuldsejlet, skriver nordicbet.dk. Mediet påpeger, at økonomien skulle være kommet i vejen.
Læs også:Troels Bech har dommen klar: Sådan har OB klaret træner-afgørelse
Det tyder på, at De Kongeblå må kigge andre veje for at finde en angriber til at hjælpe dem i foråret.
Lyngby Boldklub er aktuelt på sidstepladsen i Superligaen med fire point efter 13 spillerunder, og kun AC Horsens har scoret færre mål end Lyngbys tolv. De Kongeblå indleder foråret mod netop OB den 3. februar.
Læs også:Absalonsen trækker stikket som fodboldspiller: Det skal han nu
Læs også:Avis: Stor profil kan vende tilbage til Superligaen