Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Jacob Neestrup vil tilbage til København

Ifølge den danske avis Ekstra Bladet ønsker Jacob Neestrup at vende tilbage til København.

Viborg FF kæmper lige nu en hård kamp for at holde fast i cheftræner Jacob Neestrup, men det kan blive svært at holde FC København væk.

Ifølge Ekstra Bladet er Jacob Neestrup ikke kun af sportslige hensyn interesseret i at returnere til København.

Læs også:Rystet over Parken-boss: Han ødelægger jo Ståle Solbakken

Jess Thorup er blevet ansat som cheftræner i FC København, og klubben er interesseret i at få Jacob Neestrup ind som assistent. Neestrup har en fortid som assistent for Ståle Solbakken i København, men har de sidste par år arbejdet som cheftræner i Viborg.

Ekstra Bladet skriver i dagens avis, af det er personlige og private grunde, der ligger bag, at den 32-årige Jacob Neestrup snart foretrækker at vende hjem til København.

Læs også:Medie: Jess Thorup bliver Superligaens lønkonge

FC København fyrede i starten af oktober manager Ståle Solbakken, og man er derfor ved at bygge et nyt sportsligt setup. Jess Thorup er i spidsen som træner, og så forsøger man altså at hente Jacob Neestrup ind som assistenttræner fra Viborg.

Der mangler også fortsat en afklaring på, om man skal have en sportschef, eller om Jess Thorup skal referere til bestyrelsen.

Jess Thorup starter sin trænerkarriere i FCK med et opgør onsdag mod Avarta, inden han på søndag gæster Herning og FC Midtjylland.

Læs også:Fansene kan godt glæde sig: Sådan skal FC København spille under Thorup

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Thorup har nok at arbejde med i FCK

Læs også:Boilesen om Thorups FCM: Det var det år, vi spillede ad helvede til