Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Her er Brøndbys pris på Anis Ben Slimane

Anis Ben Slimane har vist sig godt frem i Brøndby IF i forårets første fire kampe, og de blå-gule kræver kassen, hvis de skal sælge den 19-årige midtbanespiller.

Man skal have den tykke tegnedreng op af lommen, hvis man vil købe Anis Ben Slimane i Brøndby IF, skriver BT.

Ifølge mediet forlanger Brøndby IF fem millioner euro - cirka 37 millioner kroner - for den 19-årige midtbanespiller, der allerede skal have tiltrukket sig interesse. Ifølge BT har blandt andre den engelske storklub Arsenal spurgt interesseret ind til Slimane.

Læs også:Makienok er åben for Superliga-comeback: Har et bånd til Brøndby og andre

Brøndby IF har i denne sæson øget talentsatsningen markant efter nogle lidt magre år på den front, og de blå-gule sigter efter på sigt at kunne lave nogle store salg af klubbens unge spillere. Lige nu ligner Anis Ben Slimane det bedste bud på at sparke den model i gang.

Midtbanespilleren debuterede for Brøndby IF tidligere på foråret og har foreløbig spillet fire Superliga-kampe for de blå-gule. I Brøndbys sidste kamp inden Superligaens nedlukning, mod FC Nordsjælland, scorede Anis Ben Slimane sit første mål.

Læs også:Medie: Johan Larsson én af Allsvenskans bedste transfers

Brøndby-kometen har en kontrakt frem til sommeren 2023. 

Læs også:Jan Bech Andersen: Det er uvirkelige tider

Læs også:Brøndby-spiller vil have ny aftale: Villig til at gå ned i løn

Læs også:Brøndby-bossens transfer-tanker: Markedet har trukket sig lidt