Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Forsvarsspiller er tabt for Hobro - vender tilbage til Malmö FF

Hobro IK mister ifølge et svensk medie den stærke stopper Anel Ahmedhodzic.

De havde håbet på at få en hel sæson ud af den stærke forsvarsspiller Anel Ahmedhodzic, 20 år, men Hobro IK må med al sandsynlighed nøjes med kun et halvt år.

Den dygtige centrale forsvarsspiller har været en af Hobros bedste spillere i efteråret, og samarbejdet med stopper Rasmus Minor Petersen har været yderst vellykket i en sæson, hvor Hobro bare har vundet to gange, men omvendt også kun har tabt syv af 20 kampe.

Læs også:Hobro-stopper drømmer om Premier League

Men ifølge det svenske medie FotbollDirekt.se har forsvarsspilleren nu taget en beslutning om at forlade Hobro IK. Lejeaftalen kunne ophæves efter et halvt år, og dermed - hvis informationen er rigtig - drager den 20-årige centerback tilbaget il Malmö FF, hvor han skal kæmpe om spilletid - i øvrigt under en ny træner, da Uwe Rösler er fortid i klubben.

Hobro IK har kæmpet hårdt for at holde på den stærke stopper, men nu må klubben formentlig kigge sig om efter en ny forsvarsspiller. Det kunne eksempelvis være Simon Skou Jakobsen, der er røget ud i kulden i Silkeborg IF, og som kender Peter Sørensen fra deres fælles fortid i netop SIF. Jakobsen er samtidig en spiller, der med god fysik og et stærkt luftspil passer godt til stilen i Hobro.

Det kan også betyde, at Frans Dhia Putros og Hobro bliver enige om en forlængelse af aftalen.

Læs også:Superligaens bedste: FCM og Wilczek slutter årtiet på toppen

Anel Ahmedhodzic, der er en fast bestanddel af U21-landsholdet i Sverige, er i januar med det svenske ligalandshold på tur. Ahmedhodzic har en fortid i engelske Nottigham Forest.

Læs også:Hobro vil holde på mindst én af to forsvarere: Jeg kan ikke undvære begge

Læs også:Silkeborg-koryfæ tager svær beslutning: Kigger efter ny klub

Læs også:Tre Superliga-profiler udtaget til Sveriges ligalandshold