For knap en uge siden præsenterede Brøndby IF den svenske offensivspiller Oskar Fallenius, men klubben fra Vestegnen var ikke de eneste bejlere fra den danske Superliga.
FC Nordsjælland var nemlig også interesserede i Oskar Fallenius, og de var sammen med svenske Djurgården og AIK længe inde i billedet for den unge offensivspiller, skriver det svenske medie FotbollDirekt.
Læs også:Midtstopper eller venstre back: Det kan jeg ikke svare på
19-årige Oskar Fallenius havde imidlertid været til prøvetræning i Brøndby IF sidste år, mens han også nærede et ønske om at forlade Sverige. Og derfor faldt valget altså på de blå-gule.
- En stor grund til klubvalget var, at jeg allerede havde været her og vidste, hvad jeg kunne forvente, og hvordan deres niveau var. Så betyder det også, at jeg vidste, at de havde set mig længe og præsenteret en klar plan for min fremtid. I sidste ende var valget ret oplagt.
Læs også:Sidste sæsons topscorer tilbage i OB: Der bliver brug for alle
- At jeg skulle trives var selvfølgelig en faktor. Men jeg har ærligt talt været ivrig efter at tage et sted hen, hvor jeg kan fokusere på fodbold 100 procent. Selvfølgelig kan man også gøre det i Sverige, men jeg er sikker på, at jeg kommer til falde på plads her. Jeg ville til et nyt miljø, forlade Sverige og bare prøve noget nyt, siger Oskar Fallenius til FotbollDirekt.
Oskar Fallenius kan debutere mod netop FC Nordsjælland, når de tager imod Brøndby IF den 4. februar i Superligaen.
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021
Læs også:FCM tilbage på træningsbanen: Flere spillere er endnu ikke vendt retur
Læs også:Schjønberg afskåret fra at hente spillere: Det styrer klubejerne