Serie B-klubben Lecce har åbenbart fået øjnene op for danske spillere. Forleden hentede klubben U21-landsholdspilleren Morten Hjulmand, og nu er Noah Crone ifølge B.T. også på vej til Italien.
Den 18-årige FC Nordsjælland-spiller har endnu sin debut på førsteholdet til gode, og B.T. skriver da også, at han i Lecce skal spille på ungdomsholdet i første omgang og senere rykkes op som fuldbyrdet senior.
Læs også:Mandagens rygtebørs: 18-årigt dansk angrebstalent på vej til Italien
Crone er angriber og tørner til daglig for FCN's U19-mandskab. Her har han spillet 11 kampe og scoret to mål i denne sæson. Han nåede også et enkelt opgør i Reserveligaen, inden den blev afblæst i efteråret.
Derudover har unge Crone allerede spillet 29 ungdomslandskampe for Danmark. Senest var han med U18-landsholdet i februar 2020.
Læs også:Officielt: Dansk talent på plads i Serie B-klub
Noah Crone er søn af tv-værten Natasja Crona, og som 10-årig lagde han stemme til drengen Jakob i animationsfilmen "Otto er et næsehorn".
Går skiftet til Lecce igennem, bliver han som nævnt holdkammerat med landsmanden Morten Hjulmand. Han skiftede i lørdags til klubben, der i sommer rykkede ud af Serie A.
I Serie B er Lecce aktuelt nummer otte, og de har otte point op til Empoli på førstepladsen.
Læs også:Dansk U21-landsholdsspiller til lægetjek i italiensk klub
Læs også:Dansk U21-landsholdsspiller tæt på italiensk klub
Læs også:Står ved markant udtalelse: Jeg er glad for, jeg satte min røv i klaskehøjde