Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: FC Nordsjælland er tæt på kæmpe salg

FC Nordsjælland er tæt på at sælge angriber til engelsk klub.

Han har vist lovende takter i den danske Superliga, men snart kan angriber Simon Adingra være fortid i FC Nordsjælland.

Ifølge The Telegraph er han nær at blive købt af engelske Brighton i en transfer, der løber op i seks millioner pund - svarende til omkring 52 millioner kroner.

Den 20-årige ivorianer scorede ni gange i Superligaen i 31 kampe for FC Nordsjælland, men Brighton har altså angiveligt set nok til, at man vil købe angriberen.

Han skal ifølge The Telegraph gennemføre et lægetjek i dag.

Da England har meldt sig ud af EU, er der fastsat særlige arbejdsregler. Og de dikterer, at man scorer point efter et system for at få arbejdstilladelse i England. Dansk fodbold er ikke specielt godt pointsat, og Simon Adingra har da heller ikke nok, da FC Nordsjælland ikke spiller europæisk, ligesom han heller ikke får point på grund af landsholdet. 

Men der er en kattelem for unge spillere, så Simon Adingra kan - hvis historien fra The Telegraph stemmer - snart kalde sig Brighton-spiller og kæmpe sin chance i den bedste engelske række. Spørgsmålet er så, om han udlejes med det samme.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.