Tidligere onsdag fortalte Hobros sportschef, Jens Hammer Sørensen, at man forhandler med udenlandske klubber om et salg af Emmanuel Sabbi, og at man regner med at sælge ham til en klub i udlandet, men ifølge avisen B.T. er der også stor interesse fra danske klubber.
Det har tidligere været kendt, at Brøndby eksempelvis har vist interesse for kantspilleren Sabbi, og ifølge B.T. har de blå-gule nu fået konkurrence fra Superligaens tophold, FC Midtjylland, i kampen om amerikanerens signutur.
Læs også:Hobro har opgivet at forlænge med profil: Forhandler om salg i stedet
De to danske klubber jagter den hurtige og målfarlige kantspiller, der bare er 21 år og har vist store kvaliteter i Hobro, men begge klubber kan meget vel ende med at gå forgæves i kampen om en underskrift, for Hobro-chefen fortæller altså, at man har forhandlet med udenlandske klubber om et salg. Den historie kan du læse her.
Ifølge avisen er der interesse fra Dynamo Dresden i Tyskland samt fra en fransk klub.
Læs også:Hobro og Horsens deler i defensiv langgaber
Brøndby har også et godt øje til Saba Lobjanidze, og hvis man glipper Sabbi, kan Lobjanidze være en spiller, man i stedet forsøge at få fat på hos Brøndby, skriver B.T.
Læs også:Tilfreds Hobro-træner: AaB får jo ikke et utal af chancer
Læs også:Startopstillinger: AaB og Hobro skifter i midterforsvaret
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 17. runde