Den 20-årige midtbanespiller Goodman Mosele tiltrækker sig interesse fra danske klubber, skriver soccerladuma.
Sydafrikaneren tørner til dagligt ud for Baroka FC, hvor han er fast mand. Goodman Mosele har spillet over 50 kampe for klubben, og han ventes at være en del af det landshold, der skal repræsentere Bafana Bafana til OL i Tokyo næste år.
Foruden Danmark skal klubber i Frankrig, Belgien og Spanien følge Goodman Mosele tæt.
Læs også:Absalonsen: Kan ikke drømme om en bedre måde at slutte karrieren på
Hvis Goodman Mosele skifter til en klub i Danmark, vil det ikke være første gang, at en spiller drager fra Sydafrika til Superligaen. I 2015 skiftede Mandla Masango fra Kaizer Chiefs til Randers FC, og forud for denne sæson købte AGF offensivspilleren Gift Links i Cape Town City.
Paul Mitchell, der er agent for Goodman Mosele, er ikke overraskende en stor beundrer af midtbanemanden.
- Goodman er kun 20 år, og han er efter min mening én af de bedste midtbanespillere i landet. Han er god på bolden, har en god teknik og kan både spille som 6'er og 8'er, siger agenten til Soccerladuma og tilføjer:
Læs også:Superliga powerranking: FCM og AGF topper – Lyngby vakler
- Desværre er det kommende transfervindue meget usikker på grund af Covid-19, men vi er stadig sikre på, at vi qua vores netværk kan sikre Goodman et godt skifte til Europa i løbet af de kommende måneder.
Goodman Mosele er tilknyttet det samme agentbureau som AGF's Gift Links.
Læs også:Brøndby-angriber med uvis fremtid: Vil have hurtig afklaring
Læs også:Peter Møller vinder Årets Guld Harald: Donerer pengebeløb til barndomsklub
Læs også:Brentford drømmer om oprykning: Vi nyder rejsen