Medie: Danske klubber lurer på angriber fra Östersund
Foto: Getty Images
Superliga

Medie: Danske klubber lurer på angriber fra Östersund

Östersund-angriberen Jordan Attah Kadiri tiltrækker sig interesse fra både Belgien og Danmark. Han vil meget gerne til Belgien.

Den nigerianske angriber Jordan Attah Kadiri kan være på vej til dansk fodbold, skriver allnigeriasoccer.com.

Ifølge mediet tiltrækker den 20-årige angriber, der til dagligt tørner ud for svenske Östersund, sig interesse fra topklubber i både Belgien og Danmark, og han skal være åben for et skifte i nærmeste fremtid.

Læs også:Avis: Superligaen arbejder på at spille i juledagene

Jordan Attah Kadiri kom til Östersund sidste år, og han har været en målfarlig herre for den svenske klub. I 15 optrædener er det blevet til syv scoringer for Kadiri, der blandt andet noterede sig for et hattrick i en pokalkamp mod GAIS i februar.

Angriberen forholder sig ikke til interessen fra Danmark, fordi han i høj grad har sigtet rettet mod Belgien.

Læs også:Hobro-spiller er blevet forhåndsudtaget til landsholdet: Det er helt vildt

- Jeg tror, at den belgiske liga kunne være det næste skridt for mig. Det er en god liga med gode spillere. Spillere som Lukaku, Origi og Benteke, sorte angribere, som jeg rigtig godt kan lide, har spillet der. Jeg vil gerne følge i deres fodspor, siger Jordan Attah Kadiri til allnigeriasoccer.com.

Tilbage i februar scorede Jordan Attah Kadiri i en testkamp for Östersund mod AGF. Opgøret endte 1-1. 

Læs også:Efter trænerrokade: AaB-boss freder Jacob Friis

Læs også:Kolding-ledere angreb dommeren verbalt efter nederlag

Læs også:FCM-profil rygtes til Porto: Modsat andre er vi ikke tvunget til at sælge