Medie: Brøndby kan få 20 millioner for stortalent
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Medie: Brøndby kan få 20 millioner for stortalent

Brøndby har et stort talent løbende rundt på klubbens U17-hold.

Mens Brøndby IF jagter guldmedaljer i Superligaen, er der med sikkerhed guld at hente på klubbens ungdomshold.

Ifølge nordicbet.dk er der stor interesse den blot 15-årige midtbanespiller Mads Beyer, der har sin daglige gang på Brøndbys U17-hold, hvor han i denne sæson har scoret syv mål i ligaen.

Mads Beyer tiltrækker sig stor interesse fra klubber i Holland og Italien, og at han er brandvarm i støvlelandet understreges af, at han tidligere har været på besøg i både Inter, AC Milan og Juventus.

Brøndby IF kan få i omegnen af 20 millioner kroner for Mads Beyer i sommerens transfervindue, men de blå-gules plan er i første omgang at udvikle ham yderligere og bringe ham tættere på førsteholdet.

Nordicbet.dk skriver desuden, at Daniel Wass er på blokken i Brøndby forud for den kommende sæson.