Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Armin Gigovic skifter til FC Midtjylland

Det ser ud til, at han bliver i Danmark, men skifter arbejdsgiver.

Der kan meget vel snart sprænge en bombe i Superligaen. 

Ifølge Fotboll Direkt er Armin Gigovic nemlig meget tæt på at skifte til FC Midtjylland. 

Dermed vælger svenskeren ikke at forlænge med OB, som havde glæde af ham i efteråret. 

Midtbanespillerens aftale med klubben fra Fyn udløb den 31. december sidste år. 

Siden har det været sparsomt med oplysninger fra både Armin Gigovic og OB. 

Bjørn Wesström har dog udtalt til Tipsbladet, at Superliga-klubben har givet svenskeren et tilbud. 

Men det tager han altså ikke imod, hvis vi skal tro på Fotboll Direkt. 

Armin Gigovic var en nøglespiller for Andreas Alm i slutningen af 2022. 

Mediet nævner ikke, hvad FC Midtjylland betaler for midtbanespilleren, eller hvilken kontrakt han får. 

Tipsbladet forsøger i skrivende stund at få en kommentar fra FC Midtjylland og Armin Gigovics agent.