Medie: AGF kigger på Vejle-spiller som Casper Højer-afløser
Et af Superligaens varmeste navne kan være på vej videre.
I hvert fald skriver avisen B.T. at Casper Højer Nielsen er meget varm i Dinamo Zagreb, og hvis det ender med en aftale, skal man have sig en afløser.
Læs også:Medie: Lyngby ophæver med Patrick Da Silva
Hvem den afløser så er, er det store spørgsmål, men bold.dk fortæller, at AGF har spurgt ind til Vejle-backen Malte Amundsen.
Altså er AGF lige nu i gang med at sondere markedet for mulige afløsere, hvis det skulle ske, at man må slippe Casper Højer Nielsen.
Læs også:Udlejet AGF'er tæt på skifte til hollandsk klub
Ifølge bold.dk kræver Vejle seks millioner kroner, hvilket er for meget for AGF.
Ekstra Bladet mener at vide, at en aftale mellem AGF og Dinamo Zagreb er meget langt fra en realitet. Dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, men tiden går, og AGF skal have en afløser, hvis man skal sælge.
Casper Højer Nielsen blev hentet til AGF for to og et halvt år siden og har været en profil for aarhusianerne siden sit skifte.
Læs også:Avis: Casper Højer Nielsen tæt på at forlade AGF