Tidligere på ugen bekræftede AaB-ledelsen i en pressemeddelelse, at klubben forhandlede med en anden klub om et salg af midtbane-profilen, Oliver Abildgaard.
Sidenhen forlød det så, at det var den russiske klub, Rubin Kazan, der skulle være tætte på at hente Abildgaard i den nordjyske klub.
Læs også:OB skød med løst krudt uden topscorer Bashkim Kadrii
Nu skal forhandlingerne angiveligt være så fremskredne, at den 23-årige midtbanespiller allerede i aften flyver til Tyrkiet for at underskrive en aftale med Rubin Kazan. Det skriver Business Online.
Tidligere har Abildgaard ifølge flere medier været et særdeles varmt navn i tjekkiske Sparta Prag, men det bliver altså - efter alt at dømme - russisk fodbold, der bliver fremtiden for den danske u21-landsholdsspiller.
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Abildgaard har været i AaB, siden han var ungdomsspiller, og er noteret for 105 kampe og ni mål for klubben. For u21-landsholdet har han nået 12 optrædener.
Læs også:Ragnar Sigurdsson missede FCK i 2017: Jeg har fortrudt det lige siden
Læs også:FCK’s Ragnar Sigurdsson: Den samme person med en lidt anden spillestil
Læs også:Ståle: Sigurdsson brænder for at spille i København