Medie: AaB-træneremne er i fare for at blive fyret
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Medie: AaB-træneremne er i fare for at blive fyret

AaB's jagt på en ny cheftræner kan tage en ny drejning, for en af topkandidaterne er i fare for at blive fyret, skriver FotbollDirekt.se.

Nordjyderne AaB er fortsat på udkig efter en ny cheftræner, da Jacob Friis tidligere på efteråret valgte at stoppe på grund af sin familiesituation, hvor datteren er ved at komme sig efter en transplantation og kræftforløb.

Men tiderne med Covid-19 gør det ikke nemt at mødes, og sportschef i AaB Inge André Olsen er selv blevet ramt af virussen.

Et af de emner, der er blevet skrevet og sagt mest om, er IFK Norrköbings Jens Gustafsson, og nu viser det sig, at AaB måske kan få meget nemt ved at hente ham, hvis det rent faktisk er ham, som Inge André Olsen og AaB helst vel have. 

Læs også:- Jeg skylder Brøndby og fansene en undskyldning

Det er det svenske medie Fotbolldirekt, der skriver, at Jens Gustafsson, træner for IFK Norrköbing, risikerer at få sparket allerede senere mandag.

Efter en skuffende sæson i Allsvenskan, hvor klubben blot er endt som nummer seks, vil bestyrelsen senere mandag sætte sig sammen for at vurdere, om Jens Gustafsson stadig skal være træner for holdet.

Ifølge mediet har Gustafsson og bestyrelsesformanden haft et anstrengt forhold gennem noget tid, og det kan altså betyde, at han kan få sparket som træner for klubben.

Læs også:Danske spillere og træner hædres: Nomineret til store priser i Sverige

Og så vil døren til AaB i den grad være åben, hvis da ikke nordjyderne kigger andre steder for at besætte det ledige trænersæde.

Aktuelt er det Peter Feher, der er i spidsen for AaB.

Læs også:Mistanke om coronasmitte: OB lukker hele anlægget ned

Læs også:Lyngbys vikar-træner varsler alvorlige ændringer for spillerne

Læs også:Riddersholm holder igen: Derfor er SønderjyskE stadig en overlevelses-klub