Randers har i denne sæson godt med fart på, og de går på vinterpause med en sejrsstime på hele syv vundne kampe i træk - inklusiv pokalkampe. Derfor kan klubbens anfører Erik Marxen nu med god grund sigte efter mesterskabsspillet.
Det erkender han også er målet for Randers nu. Det fortæller Marxen til Randers Amtsavis, hvor han gør klart, hvad man går efter, når man vender tilbage efter vinterpausen. Dog kan noget også komme i vejen.
Læs også:Randers snupper femte Superliga-sejr i træk
- Det må ganske enkelt være målet for foråret at komme i top 6. Vi har været tæt på nogle gange, men med den nuværende position og det pointantal, vi har opnået, er det nu, det skal være, siger han og fortsætter:
- Medmindre vi kommer ud for en åreladning i spillertruppen, skal det være vores målsætning at komme i det forjættede land, lyder det fra Erik Marxen.
Læs også:Randers-spiller jubler over sejr: Vi spiller ad helvedes til
Endvidere mener forsvarsspilleren, at efteråret har været til UG med kryds og slange, og at de har været mere dominerende i deres præstationer end tidligere, hvor de også har prøvet at ligge højt placeret.
Randers er desuden fem point fra førstepladsen i Superligaen efter den seneste sejr, som lød på en 1-0'er over SønderjyskE.
Læs også:Bedst og værst: Angriberne floppede på sønderjysk pløjemark
Læs også:SønderjyskE-boss om profileret reserve: Han er lidt irriteret
Læs også:LIVE: Sådan gik det, da SønderjyskE tog imod Randers FC