Brasilianske Marrony har været en stor skuffelse siden sommerskiftet til FC Midtjylland. Fem Superliga-kampe endte han med at spille i efteråret, hvilket kun kastede 113 spilleminutter af sig.
Selv har klubben også været skuffet over brasilianerens start, men beder også om tålmodighed. Når man kaster på den gode side af 30 millioner kroner, som angiveligt kan overstige 50 millioner, hvis diverse bonusser indfries, så er der dog forventninger om, at en spiller formår at sætte et aftryk på Superligaen relativ hurtigt.
Et kig på de dyreste indkøb i Superligaens historie bekræfter også, at Marrony indtil nu har floppet. Ikke en eneste anden spiller på listen har formået at afslutte den første halvsæson med færre spilleminutter end brasilianeren.
Det er værd at bemærke, at den angivede pris på de forskellige spillere er taget fra Transfermarkt.com, og denne er ikke nødvendigvis fuldstændig korrekt.
Derudover er der også forskel på, hvor mange kampe de forskellige spillere på listen har været til rådighed i. For eksempel kan en spiller være med i en del flere kampe, hvis han ankommer i juli end på transfervinduets sidste dag i august.
1. Pep Biel - FC København
Købt hos: Real Zaragoza
Hvornår: August 2019
Estimeret pris: 37 millioner kroner
Antal spilleminutter i første halvsæson i Superligaen: 787 minutter
Pep Biel havde faktisk en svær første halvsæson, hvor han lige skulle bruge lidt tid på at vænne sig til FC Københavns system. Han spillede stort set udelukkende ude på højrefløjen, hvor hans kreative egenskaber ikke kom til sin ret. Et enkelt mål og tre assist stod han noteret for i perioden frem mod vinterpausen.
2. Ísak Bergmann Jóhannesson - FC København
Købt hos: IFK Norrköping
Hvornår: August 2021
Estimeret pris: 34 millioner kroner
Antal spilleminutter i første halvsæson i Superligaen: 254 minutter
Den blot 18-årige islænding har haft en udfordrende start i FC København, hvor han har skullet kæmpe for spilletiden. Der er store forventninger til Jóhannesson, og til tider har han vist prøver på det utvivlsomt store potentiale, han har. Blot to gange er han startet inde for FCK i Superligaen, men han er også primært købt til fremtiden.
3. Marrony - FC Midtjylland
Købt hos: Atletico Mineiro
Hvornår: August 2021
Estimeret pris: 34 millioner kroner
Antal spilleminutter i første halvsæson i Superligaen: 113 minutter
Som nævnt i artiklens indledning har Marrony ikke formået at indfrie forventningerne. Skader og en stor kulturændring har været nævnt som hovedårsagerne for hans semikolde start i Danmark, og han er ikke startet på banen en eneste gang i Superligaen i efterårssæsonen.
4. Daniel Agger - Brøndby IF
Købt hos: Liverpool FC
Hvornår: August 2014
Estimeret pris: 30 millioner kroner
Antal spilleminutter i første halvsæson i Superligaen: 656 minutter
Den på det tidspunkt danske landsholdsanfører gjorde chok-comeback for Brøndby IF, som hentede ham hjem som 29-årig i selveste Liverpool. Det tog dog lidt tid for Agger at blive kampfit, men da han først blev klar, spillede han også fra start hver kamp.
5. Victor Nelsson - FC København
Købt hos: FC Nordsjælland
Hvornår: Juli 2019
Estimeret pris: 27 millioner kroner
Antal spilleminutter i første halvsæson i Superligaen: 1.710 minutter
Hentet som en stor profil i FC Nordsjælland, hvor han havde imponeret med sit rolige forsvarsspil trods en ung alder. Gik direkte ind og spillede fra start hos FC København, og han spillede fuld tid i samtlige kampe bortset fra en kamp mod Hobro i september.
6. Kamil Grabara - FC København
Købt hos: Liverpool FC
Hvornår: Juli 2021
Estimeret pris: 26 millioner kroner
Antal spilleminutter i første halvsæson i Superligaen: 1.530 minutter
Den polske målmand kender Superligaen indgående i forvejen takket være hans fortid i AGF. Han har også været fast mand hos københavnerne siden skiftet i sommer, og præstationerne har overordnet set været fine, selv om der har sneget sig nogle svipsere ind i ny og næ.
7. Andreas Cornelius - FC København
Købt hos: Cardiff City
Hvornår: Januar 2014
Estimeret pris: 26 millioner kroner
Antal spilleminutter i første halvsæson i Superligaen: 1.156 minutter
Den brølstærke angriber vendte "hjem" til FCK efter et svært halvt år i Cardiff, og det tog ham lidt tid, før han igen kom i omdrejninger. Det startede forfærdeligt med en udvisning i kamp to mod FC Midtjylland, som man tabte 1-5. Siden da blev han fast mand og sluttede foråret af med mål i sine sidste to kampe.
8. Federico Santander - FC København
Købt hos: Club Guarani
Hvornår: Juli 2015
Estimeret pris: 23 millioner kroner
Antal spilleminutter i første halvsæson i Superligaen: 1.094 minutter
Tilliden til Santander var stor fra start af, og han startede stort set i samtlige af efterårets Superliga-kampe. Han startede ud med at lave to oplæg mod SønderjyskE i sin første kamp, men han skulle vente til sin 11. kamp, før han kom på måltavlen. To scoringer blev det til i 15 kampe.
9: Sory Kaba - FC Midtjylland
Købt hos: Dijon FCO
Hvornår: Juli 2019
Estimeret pris: 22,5 millioner kroner
Antal spilleminutter i første halvsæson i Superligaen: 1.216
Tilliden til den høje og dyrtindkøbte angriber manglede bestemt ikke, og Kaba var ofte en af starterne på holdet. Det kneb lidt med scoringerne - fire blev det til i efterårssæsonen - men ikke desto mindre blev Kaba ved med at få chancen.
10. Mikkel Kaufmann - FC København
Købt hos: AaB
Hvornår: Januar 2020
Estimeret pris: 22,5 millioner kroner
Antal spilleminutter i første halvsæson i Superligaen: 762 minutter
Mikkel Kaufmann blev hentet i AaB midtvejs i sæsonen efter flere gode præstationer. Han startede da også FCK-eventyret med at være starter, men gradvist blev han i større grad forvist til bænken i takt med, at målene også udeblev. Scorede blot en enkelt gang for FCK i Superligaen i forårssæsonen.
Fotos: Getty Images
TransferLIVE: FCK lurer på dansk keeper
Forstår godt Roerslevs beslutning
Dansker blæst bagover af møde med verdensstjerne
Brødrene Williams & Athletic basker Betis
‘Kære Sune Smith-Nielsen, hvor er planen?’
Ombejlet Superliga-træner: Det er fantastisk!
Biereth med vanvidskamp: Hattrick på otte minutter
Dansker i PSV-exit? AGF er interessant
Afsløring: Bombe – Busk skifter til Bundesligaen
Roser Albert Grønbæk
Mads Hermansen med skrækcomeback
Interesseret i dansk job: DBU må gerne ringe
FCK-spids blev tomålsskytte i testsejr
Kongetransfer – køb ham med det samme, FCK!
Tullberg sejrer i afskedskamp
Sår tvivl om Patrick Dorgu: Det er mærkeligt
Afsløring: FCN tjener millioner på Dortmund-skifte
Nu kan FCK godt glemme alt om ham
FC København-målmand er stadig i Spanien
På blokken i Brøndby: ‘Kan blive publikumsfavorit’
Er det nu, at kæmpe profil bliver solgt?
Storklub kommer til at jagte Hermansen
Transferplanen: Er panikken ved at melde sig, FCK?
Har ikke hørt fra FCK: ‘Jesse Joronen bliver her’
Går de efter FC København-spiller nu?
Blæst bagover af dansk stjerne: ‘Fandeme god!’
Tysk traditionsklub ville have Jesper Fredberg
Klokkeklar FCK-afvisning: Selv hvis månen ringer
Klapper i om FC København-duo
Afsløring: Jakob Busk gennemfører chokskifte
Afsløring: Afviser bud på dansk stjernefrø
Færdig i Superliga-klub
Sergio Ramos tæt på overraskende skifte
Transferplanen: Han kan forlade AaB
FC Midtjylland kræver 26 millioner
Papegøjer klatter på Kongeklubbens hvide lagener
Transferplanen: Han vil koste FCM mange millioner
Bo Henriksen taber i rødt kort-show
Spiller aldrig – vil ikke sælge PL-dansker
Lærte af superstjerner: Nu vil stortalent til EM
Hvad venter I på, FC Nordsjælland?
‘Der er sket fejl’
AaB sælger Widell og lejer ham i foråret
Afsløring: Silkeborg køber Sofus Berger
Stor hyldest: ‘Det giver mig gåsehud’
– Forfærdeligt og næsten galgenhumoristisk
Afsløring: Viborg køber Asker Beck
I svime over Oskarsson: Han var fænomenal!
3 dage til deadline day – Vejle fyrer sportschef
Afsløring: Marcus Gudmann skifter til Helsingborg
– Det er en kæmpe, kæmpe beslutning
Mere på vej? Vinterens vildeste Superliga-transfer
Vild med Oscar Schwartau: Han bliver et bæst
Anbefaler FCM: ‘En drømmesigning, Claus Steinlein’
CL-kup: FCK og FCM rotter sig sammen