Marcondes afviste Brøndby: Man må ikke selvtræne
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Marcondes afviste Brøndby: Man må ikke selvtræne

Emiliano Marcondes fortæller, hvorfor han valgte Brentford og ikke Brøndby tilbage i sommers.

FC Nordsjællands Emiliano Marcondes har haft et helt forrygende efterår i den danske Superliga. 

Den danske offensivspiller topper topscorerlisten, har næstflest assists og er blevet kåret til efterårets bedste spiller i Superligaen.

Til januar drager Marcondes dog mod nye eventyr, når han skifter til Brentford, der ligger i den næstebedste engelske række The Championship.

Handlen har været planlagt siden sommeren, og det er ikke nogen hemmelighed, at også Brøndby var meget interesserede i at få fat i den 22-årige dansker. 

Selv har Marcondes tidligere fortalt, at han skiftede til Brentford, fordi han ville prøve sig selv af i udlandet.

Den årsag holder angriberen fast i, men han fortæller nu også, at der var ting ved Brøndby, som jeg gjorde, at han havde svært ved at skifte dertil:

- Planen var lidt anderledes, fordi jeg skulle ligge lidt bag Mukhtar som 8'er og ikke komme så meget med i boksen, som jeg gerne vil. Det var måske lidt en dårlig ting.

- Jeg hørte også mange historier om, at i Brøndby må du ikke selvtræne. Det er meget kollektivt. Når du træner, så træner holdet. Man går ud på banen sammen, og man går ind igen sammen. Der er ikke nogen, der bliver ude og sparker ekstra eller noget. Det synes, jeg var lidt mærkeligt, fortæller Marcondes i programmet Sat Af på TV3 Sport.

I Brentford får Emiliano Marcondes flere danske holdkammerater i form af Justin Shaibu, Lasse Vibe, Andreas Bjelland, Mads Bech og Henrik Dalsgaard. Klubben befinder sig på en 12. plads i The Championship.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.