FC København har – som tipsbladet.dk kunne fortælle onsdag - sikret sig et svensk stortalent i form af blot 14-årige Roony Bardghji, som har taget turen til København fra Malmö. Og det ærgrer Malmö FF.
Trods sin unge alder har Roony Bardgjhi nemlig allerede optrådt for Malmös U19-mandskab og besidder et stort talent, og derfor er det ikke rart, at han forlader klubben. Det siger Daniel Andersson, sportschef i Malmö FF.
Læs også:Mohamed Daramy: Der er stadig meget, jeg skal lære
- Selvfølgelig føles det ikke godt, siger Daniel Andersson til Fotbollskanalen.
Sportschefen mener imidlertid ikke, at det gør ekstra ondt, at Roony Bardgjhi har valgt FC København.
Læs også:Superliga-spørgsmål: Får champagnepropperne lov at springe?
- Nej, det betyder ikke rigtig noget, hvem han tager til. Det er bare trist. Frem for alt har alle vores trænere gjort et godt stykke arbejde med ham. Vi har præsenteret en god plan for ham, som vi synes er den rigtige. Men han mente, at deres (FC Københavns, red.) plan for ham var bedre. Selvfølgelig er det meget trist, siger Daniel Andersson.
På grund af sin alder kan Roony Bardgjhi ikke skrive under på en kontrakt med FC København endnu. Det kan han først, når han fylder 15 år i november.
Læs også:Stortalent skifter fra Malmö FF til FC København
Læs også:Markus Solbakken kan gå i Ståles fodspor: Spillere som ham er velkomne
Læs også:Tilbage i AaB efter lejeaftale: Jeg vil satse på at blive her